Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Kyllinger kan være ved bevidsthed, når de får skåret halsen over

6/11/2016

Forskere vurderer, at kyllinger i nogle tilfælde stadig kan være ved bevidsthed, når de får skåret halsen over. Ikke hos os, lyder det fra dansk slagteri med henvisning til sin dyrlægekontrol.

Millioner af slagtekyllinger bliver ført gennem et strømbad, der skal bedøve dem, så de er bevidstløse, når de aflives. Forskning har dog vist, at metoden - i hvert fald hos nogle slagterier - ikke altid virker efter hensigten.

 

Det skriver Huffington Post, som har fokus på den amerikanske industri, hvor strømindstillingerne er forskellige, og det ikke altid kontrolleres, om kyllingerne er bedøvede inden slagtning.

 

Selv hvis bare én procent af kyllingerne i den amerikanske industri ikke bedøves ordentligt, betyder det, at ca. 90 millioner kyllinger hvert år mærker smerte, når de aflives.

 

Problemet med strømbadet, der er udbredt verden over, er bl.a. indstillingen af strømmen; for meget strøm vil ødelægge kødet, men for lidt vil ikke bedøve dyrene tilstrækkeligt. Derfor skal den helt perfekte indstilling findes, men det er en stor udfordring, hvis ikke alle kyllinger har samme størrelse.

 

- "Vi er klar over, at der ikke foreligger noget bevis for, at den elektriske indstilling brugt i USA er tilstrækkelig til at imødekomme internationale standarder for human bedøvelse af slagtning af fjerkræ," siger forsker Mohan Raj, som også rådgiver EU om fødevarer, ifølge Huffington Post.

 

Steve Wotton, forsker ved University of Bristol's School of Veterinary Sciences, siger til avisen:

 

- "De amerikanske indstillinger, som jeg er blevet underrettet om og har læst om i publikationer, er alt for lave til at bedøve."

 

Efter offentligt pres har USA's fjerdestørste fjerkræproducent, Perdue, annonceret, at man vil udfase den kritiserede aflivningsmetode og benytte sig af en gasningsmetode, der ifølge dyrevelfærdsorganisationen Humane Society International er mere human.

 

 

Dyrenes Beskyttelse er kritisk

Det er ikke første gang, der er rejst kritik af brugen af strømbad. Dyrenes Beskyttelse er meget kritisk over for metoden, som også er den mest foretrukne i fjerkræbranchen herhjemme. 

 

- "Der er mange problemer med strømbad, jf. Efsa (EU's fødevareagentur, red.) og Dyrenes Beskyttelses høringssvar, bl.a. vedrørende ophængning, stød og el-parametre. De rigtige gasblandinger vil kunne være attraktive alternativer," siger dyrlæge Søren Kent Pedersen, projektleder med fokus på aflivning hos Dyrenes Beskyttelse, til Globalen.

 

Den danske organisation er ikke alene med sin kritiske holdning. Sidste år talte dr. Marc Cooper fra den britiske dyreværnsorganisation RSPCA på en konference i Canada om aflivningsmetoder af fjerkræ. Han var inviteret pga. sine undersøgelser af metoderne, og han sagde, at strømbad ikke er humant og anbefalede i stedet gasning.

 

 

EU er opmærksom på problemet

I et studie udgivet i 2011 i tidsskriftet Journal of Applied Animal Welfare Science så to forskere nærmere på problematikken i at bedøve kyllinger ved hjælp af strømbad, og de fandt to store problemer med den: Fjerkræ kan undgå at blive ramt af vandet, hvilket betyder, at de er ved bevidsthed, når de får skåret halsen over.

 

Derudover er der ikke altid den rette mængde strøm i vandet, og der er desuden forskel på, hvor meget strøm en kylling skal have for at blive bevidstløs - eksempelvis har en ph.d.-afhandling fra Holland vist en mærkbar forskel på, hvor meget hunner og hanner skal have af strøm.

 

I en rapport fra 2012 af EU's fødevareagentur, Efsa, blev det også omtalt, at problemer med at give den rette mængde strøm fører til, at kyllinger ikke altid bliver bedøvet, inden de får skåret halsen over.

En af Danmarks største fjerkræslagterier HKScan mener imidlertid, at strømbad er den bedste metode til bedøvelse af fjerkræ. Ifølge kommunikationschef Kristian Mortensen er slagteriets produktionskæde opbygget sådan, at alle kyllinger, der leveres, skal være ens i størrelse, så man undgår, at nogle er for små og ikke rammer vandet. 

 

- "Vi er bekendt med kritikken af metoden, men det er vigtigt at pointere, at vi altid overvejer alle muligheder, der foreligger i vores branche. Vi er superafhængige af at følge med tiden, så vi er selvfølgelig altid orienteret om vores alternativer. Med hensyn til bedøvelse vurderer vi, at strømbadet er den bedste metode for os," siger Kristian Mortenen til Globalen.

 

Slagteriet slagter to gange i døgnet i alt godt 100.000 kyllinger, og der er altid to dyrlæger fra Fødevarestyrelsen til stede, som tjekker, at kyllingerne er bedøvet, inden de aflives, forklarer han.

 

 

Har ikke oplevet utilstrækkelig bedøvelse

Trods det høje antal slagtninger, kender Kristian Mortensen ikke til et eksempel på en kylling, der ikke var bedøvet inden slagtning. Han ser derfor ingen grund til at bruge store omkostninger på at udskifte strømbadet med eksempelvis gasningsmetoden, som amerikanske Perdue skifter til. Han siger dog, at hvis der skulle vise sig at være problemer forbundet med den nuværende metode, må man tage konsekvensen og ændre den.

 

- "Det har konsekvenser hvis kyllingerne ikke er ordentligt bedøvet - det ødelægger kødets kvalitet," tilføjer han.

 

I et studie fra sidste år af Mohan Raj og Charlotte Berg står der dog, at det kan være svært i et kommercielt system at identificere, om hver enkelt fugl er tilstrækkeligt bedøvet, selvom det kan se sådan ud.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic