Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

EU: Alle nye huse skal have en ladestation til elbiler

17/10/2016

Mens regeringen har fået bremset salget af elbiler i Danmark, lægger EU op til at tage et stort skridt mod en elektrificering en privatbilismen. Hos Renault kalder man tiltaget "nødvendigt".

 

Fra 2019 skal alle nybyggede og nyrenoverede huse have en ladestation til elbiler. Desuden skal mindst 10 pct. af alle nye p-pladser i EU fra 2023 være forsynet med ladestationer. 

 

Sådan lyder et lovforslag, der er ved at blive behandlet i EU. Det skriver The Guardian.

 

"Denne form for markedsstimulering er ikke bare positiv - den er nødvendig, hvis vi ønsker en massiv udrulning af elbiler i den nærmeste fremtid, siger Guillaume Berthier, salgs- og marketingchef for Renaults elektriske biler, til The Guardian.

 

 

Øger presset på elnettet

Hos Dansk Elbil Alliance er man begejstret for forslaget, men minder om, at behandlingen af forslaget ikke må ende ud i, at man faktisk ender med at gøre mere skade end gavn.

 

"Det forventede forslag om at dimensionere nybyggeri til ladeinfrastruktur er ganske positivt. Men det er samtidig vigtigt, at de krav, man stiller, kan tilpasses udviklingen løbende. Ellers risikerer man at låse markedet fat til bestemte tekniske standarder. Det vil vi også påpege, når og hvis forslaget fremlægges," siger branchechef Lærke Flader til Ingeniøren.

 

 

I takt med et stigende antal elbiler vil efterspørgslen på el samtidig stige, hvilket vil kræve en udbygning af elproduktionen. 

 

En rapport fra European Environment Agency har vurderet, at elektrificeringen af transportsektoren vil mindske udledningen af CO2 og de sundhedsskadelige NOx- og PM2.5-partikler, selvom noget af elektriciteten kommer fra fossile kilder. På kort sigt vil udledningen af svovldioxid (SO2) dog blive øget, medmindre EU øger andelen af vedvarende energi i den samlede elproduktion, hvor en stor del fortsat udgøres af kul.

 

 

Vil genbruge brugte batterier

Renault og BMW samarbejder også med energiselskaber om at genbruge brugte bilbatterier, der hver for sig er for svage til at kunne bruges i en bil, men sammen vil kunne blive ladet op med vedvarende energi og efterfølgende producere strøm til elnettet.

 

Forslaget skal nu forhandles i både Ministerrådet og Europa-Parlamentet, før det eksisterende bygningsdirektiv bliver fornyet.

 

Prisen for den enkelte husstand vil ifølge mediet Cleantechnica være markant mindre, når det sker i forbindelse med renovering eller opførelse af et hus, hvor der er adgang til trække et elkabel ud til en lader, frem for hvis man hyrer en elektriker, der skal til at åbne for adgangen til kablerne.

 

Efter at et flertal i Folketinget indførte afgifter på elbiler i Danmark er salget stort set gået i stå herhjemme. I Norge er over 20 pct. af de solgte biler elbiler.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic