Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Det er en rigtig dårlig idé at opsende balloner

9/10/2016

Da den nybyggede Frederiksbjerg Skole i Aarhus åbnede i august, blev dagen markeret ved, at eleverne sendte balloner op i luften. Men den udbredte tradition dræber utallige dyr og skæmmer naturen.

Traditionen med at opsende balloner, når begivenheder skal markeres, er velkendt i Danmark og findes ligeledes i andre lande. Men idet ballonerne er sluppet fri til klapsalver og jubel, påbegynder de en rejse, hvor de udgør en særdeles stor risiko for dyrelivet og skæmmer naturen.

 

På et tidspunkt ryger ballonerne selvsagt ned igen, og her ender de som affald, hvor dyr risikerer at kvæles i resterne af latex, som forveksles med føde. Der er også flere eksempler på, at dyr bliver kvalt i ballonsnøren, og derfor er det på tide at finde mere humane måder at fejre noget som for eksempel en skoleåbning på, mener bl.a. organisationen BalloonsBlow.

 

"Alle balloner, der opsendes - inklusive dem, der vildledende markedsføres som 'bionedbrydelig latex', ryger tilbage til jorden som grimt affald. Det dræber utallige dyr og kan forårsage farlige strømafbrydelser. Balloner er også spild af helium, en begrænset ressource. Balloner kan rejse tusindvis af mil og kan forurene de fjerneste og smukkeste steder," står der på hjemmesiden balloonwsblow.org.

 

 

Myndigheder bakker op om budskabet

Den amerikansk myndighed U.S. Fish and Wildlife Service bakker organisationens budskab op og opfordrer ligeledes til, at man finder et alternativ til ballonopsendelserne:

 

"Balloner er sjove til fødselsdage, bryllupper, dimissioner og mere, men når de slipper løs, kan de udgøre en risiko for mange dyr. Fugle, skildpadder og andre dyr forveksler ofte ballonerne med mad, hvilket kan skade eller sågar dræbe dem. Derudover bliver mange dyr viklet ind i ballonsnøren, der kan kvæle dem eller skade deres fødder og hænder."

 

Også det amerikanske klima- og miljøagentur National Oceanic and Atmospheric Administration (Noaa) har udtrykt bekymring over ballonerne og indledte i 2015 et samarbejde med Virginia Department of Environmental Quality for via sociale medier at få folk til at stoppe med ballonopsendelserne.

 

Et australsk studie fra 2014 fandt, at plast, herunder balloner, udgør trefjerdedele af alt affald ved den australske kyst, og ifølge et studie fra i år publiceret i tidsskriftet Marine Policy har dyr størst risiko for at blive viklet ind i balloner, fiskegrej og plastikposer.

 

 

Her er nogle alternativer

BalloonsBlow foreslår flere alternativer til ballonopsendelser, når man vil markere en begivenhed:

 

  • Plant et træ i stedet

  • Pust sæbebobler

  • Hvis begivenheden handler om at mindes en person, kan man tænde små lys eller skrive en besked og lægge den i eksempelvis brugte marmeladeglas, som kan gemmes bagefter.

 

Se flere af BalloonsBlows forslag til alternativer her (eksternt link).

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic