Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Miljøministeren afviser at give planteavlere erstatning ved giftforurening

31/1/2016

Sprøjtegiften prosulfocarb fra konventionelt landbrug fordamper og ender i regnvandet, som forurener planteavleres frugt- og grønthøst, der må kasseres. Og det koster.

 

De økologiske og konventionelle frugt- og grøntavlere har derfor bedt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) om, at de kan få garanteret erstatning for de kasserede grøntvarer, men den garanti har hun på et samråd afvist at give dem. Det skriver Økologisk Landsforening på sin hjemmeside.

 

I de seneste tre år har danske økologiske og konventionelle frugt- og grøntavlere måttet kassere dele af deres høst, efter at den var blevet forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, der efter at være blevet spredt på konventionelle marker, fordamper og ender i regnvandet. Når den forurenede regn så havner på afgrøderne, skal de kasseres, hvilket medfører økonomiske tab for planteavlerne.

 

 

Forventer, at Landbrug & Fødevarer betaler

Ministeren sagde, at hun forventede, at landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer ville udbetale erstatningerne, og ellers var en sag for domstolene. Landbrug & Fødevarer har tidligere udbetalt erstatning til landmænd, der fik afgrøder forurenet med prosulfocarb.

 

Desuden sagde Eva Kjer Hansen, at hun har tillid til en frivillig handlingsplan, som landbruget og kemiproducenten Syngenta Crop Protection iværksatte i 2014 med henblik på at mindske fordampningen og den følgende forurening af prosulfocarb.

 

 

Forening vil have giften forbudt

Økologisk Landsforening har dog anmodet om, at prosulfocarb blev forbudt i Danmark, da man ikke mener, at den frivillige handlingsplan har virket, og at der samtidig mangler en erstatningsgaranti. Bl.a. er æbler blevet forurenet af giften, selv efter at handlingsplanen blev sat i værk. 

 

- Ingen æbleavlere, hverken konventionelle eller økologiske kan leve med en overhængende risiko for at skulle kassere hele eller dele af sin høst. Den frivillige handlingsplan er tydeligvis ikke nogen garanti mod prosulfocarb-forurening, og da der heller ikke findes nogen erstatningsordning for de æbleavlere, som bliver ramt, betyder det, at den danske erhvervsfrugtavl bærer den fulde risiko ved fortsat anvendelse af prosulfocarb i kornavlen, sagde Poul Rytter, økologisk æbleavler og prosulfocarb-ramt i 2013 samt formand for Frugt-, bær og grøntudvalget i Økologisk Landsforening i september.

 

Prosulfocarb er aktivstoffet i sprøjtemidlet Boxer, som bruges til ukrudtsbekæmpelse på konventionelle marker med vintersæd, altså korn, der plantes i sensommeren og høstes året efter.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic