Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

USA: Flere og flere vil have kødfri mad

27/1/2016

De amerikanske forbrugere vender i højere grad blikket mod de kødfri måltider. Forbruget af køderstatningsprodukter er nemlig steget mere end kødforbruget de seneste fem år målt i procent.

 

Det viser en forbrugeranalyse af Packaged Facts, der har undersøgt madvanerne i USA. Det skriver Foodnavigator-USA.com.

 

Mens kødforbruget voksede med 3 pct. fra 2010 til 2015, steg forbruget af køderstatningsprodukter med 9 pct. i samme periode. Dog skal man huske på, at udgangspunktet for vegetarprodukterne er mindre, hvorfor der skal mindre til, at forbruget procentuelt stiger meget.

 

I undersøgelsen fremgår det også, at 15 pct. af forbrugerne nu helt undgår rødt kød, og en tredjedel siger, at de spiser mindre kød i forhold til før.

 

Tendensen vil fortsætte, vurderer Packaged Facts, der spår en vækst i kødforbruget på 2,8 pct. fra 2015-2020, og en højere vækst i køderstatninger på 3,1 pct. Dog forventes det, at forbruget af kød fra fjerkræ vil stige endnu mere; 3,8 pct.

 

 

Bruger flere penge på bedre mad

Trods det stigende fokus på at skære i kødindtaget, svarer 70 pct. af respondenterne, at de stadig foretrækker af få deres proteiner fra animalske fødevarer frem for plantebaseret mad.

 

Analysen viser også, at forbrugerne er blevet mere villige til at købe dyrere madvarer, der skulle være sundere for dem. Derfor ses en stigning i forbruget af økologiske varer og andre ”fri for”-produkter.

 

Ud over at have adspurgt et repræsentativt udsnit af amerikanerne - fordelt på 2.000 respondenter - har Packaged Facts også benyttet sig af data fra salget i supermarkeder, informationer fra kødproducenterne samt rapporter fra det amerikanske fødevareministerium.

 

Analysebureauet Canadean udgav i midten af januar sin top 10-liste over forbrugertrends i 2016. Den viste, at trend nummer ét blandt forbrugere vil være at få proteiner fra planter frem for kød.

 

En rapport fra Innova Market Insights sidste år viste nogenlunde samme tendens på globalt plan: Her registrerede man, hvilke typer nye produkter, der blev lanceret på fødevaremarkedet, og det viste, at de fleste nye produkter var økologiske, mens den tredjestørste varegruppe af nye produkter var vegetariske køderstatninger.

 


Godt nyt for klima- og miljøindsatsen

Tendensen er godt nyt for indsatsen mod klimaforandringerne og miljøbelastningen, da der ifølge en lang række forskere skal spises mindre kød, hvis rydningen af regnskoven og andre skovarealer samt tilbagegangen af biodiversiteten skal bremses. Sådan lød det bl.a. fra et hold forskere, der sidste år udgav et studie publiceret i tidsskriftet Science of the Total Environment.

 

Heri konkluderede de, at menneskets forbrug og produktion af kød mere end noget andet enkeltområde vil true Jordens plante- og dyreliv i fremtiden. De anbefalede, at kødindtaget blot skal udgøre 10 pct. af vores samlede kost fremover.

 

En rapport fra den anerkendte britiske tænketank Chatham House konkluderede også, at mennesket skal nedbringe sit kødforbrug, hvis klimaforandringerne skal bremses.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic