Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Hvordan smager regnskoven?

DEBAT: Der er en stor skævhed i verden. En skævhed i fordelingen af verdens ressourcer. I den vestlige verden lider mange af livsstilssygdomme på grund af overspisning eller spisning af usund mad. I andre dele af verden er der folk, der lider af underernæring eller fejlernæring.

 

I skrivende stund er vi ca. 7,3 milliarder mennesker på jorden. Og tallet stiger hele tiden. Dette link viser tydeligt hvor hurtigt det går og det er faktisk en lille smule skræmmende at se hvordan tallet bare stiger og stiger: http://www.worldometers.info/world-population/

 

Ud af de 7,3 milliarder er der ca. en milliard, som ikke har mad nok. Det er altså ca. 1/7 af verdens befolkning, som lider under mangel på mad. Det estimeres, at vi i år 2050 vil være 9 milliarder i alt. Altså en stigning i verdens befolkning på næsten 2 milliarder. Alle disse nye verdensborgere skal også have noget at leve af på vores allerede udpinte jord.

 

7 kg korn for at producere 1 kg oksekød

Som det ser ud lige nu, bruger vi ifølge FN skræmmende 30 pct. af jordens landmasse til produktion af kød. Nærmere betegnet omkring 70 milliarder landbrugsdyr. En enorm masse plads, som man i stedet kunne benytte til dyrkning af afgrøder til menneskeføde. Ud af de 30 pct. optager selve dyrene en del af pladsen, men resten, som er en meget stor del, bruges til dyrkning af de afgrøder, som de mange dyr spiser. For at producere 1 kg. oksekød skal der produceres ca. 7 kg. korn. 

 

Der ville være mad til syv gange så mange mennesker, hvis vi alle spiste grøntsager.  Der ville være mad nok til ca. 31 millioner mennesker i et år, hvis kornforbruget til danske husdyr på et år blev brugt til mennesker. 

 

Hvis hver dansker lader være med at spise kød én dag om ugen, kunne afgrøderne bruges til 1,3 millioner menneskers madrationer året rundt.

  • Et kilo kyllingekød = 4 personers dagsration

  • Et kilo svinekød = Syv personers dagsration

  • Et kilo oksekød = Femten personers dagsration

(Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er en nødration = 655 gram om dagen.)

 

 

Mere plads til mad, hvis vi producerer mindre kød

Så hvis vi skærer ned på kødforbruget, kan der altså blive plads til dyrkning af mad til rigtig mange mennesker i stedet for dyr. Gandhi udtalte engang, at “den rige mands ko stjæler den fattige mands brød”. Den vestlige verden tilfredsstiller sit store behov for kød på bekostning af de fattige i andre dele af verden. Synes vi virkelig, at det er i orden?

 

Der er meget fokus på bevarelse af regnskoven, og dette støtter de fleste, for det er en helt unik natur. Men også i forhold til rydning af regnskoven er kødproduktionen en af de største syndere overhovedet. For en meget stor del af det foder, der bliver produceret, også til danske dyr, bliver dyrket der, hvor regnskoven før var. Enorme mængder af regnskov bliver ryddet for at gøre plads til dyrkning af sojaplanter, som bruges netop til foder til landbrugsdyr. Så hver gang du spiser et stykke kød, tager du et lille stykke regnskov med. Måske kan du sige nej tak til kød, bare engang imellem?

 

Syv gode gerninger

Hver eneste gang du vælger kød fra, har du gjort mindst syv gode gerninger:  

  1. Du har gjort en god gerning med hensyn til dyrevelfærd.

  2. Du har gjort en god gerning med hensyn til sult i verden.

  3. Du har gjort en god gerning med hensyn til regnskoven.

  4. Du har gjort en god gerning med hensyn til CO2-udledning/global opvarmning

  5. Du har gjort en god gerning med hensyn til vandforbrug

  6. Du har gjort en god gerning med hensyn til forurening og miljø

  7. Du har gjort en god gerning med hensyn til dit eget helbred.

 

Hvis du intet animalsk indtager overhovedet, kan du spare: 4.000 liter vand, 20 kg. korn, 2,7 m2 skov, 4,5 kg. CO2, 1 dyrs liv. Hver eneste dag. Du kan altså sidde derhjemme og både være aktivist og lave vildt meget frivilligt arbejde bare ved at lade være med at spise kød. 

 

Politikere tager intet ansvar

Det er så nemt at fortsætte, som man altid har gjort, så nemt at lukke øjnene og tænke, at dette ikke er mit problem. Og måske er man forfalden til at tænke, at det ikke gør den store forskel, at lige netop lille mig siger nej tak til kød i aften. Men det starter alt sammen med én selv.

 

Vore politikere har ikke tænkt sig at tage ansvar i denne forbindelse, og det er os som forbrugere, der skal træde i karakter her. Vi har aldrig været så mange mennesker på denne planet, som vi er lige nu, og vi har aldrig på noget tidspunkt i verdenshistorien spist så meget kød, som vi gør i den vestlige verden lige nu. Men vi behøver det ikke, vi kan sagtens leve uden kød, og det er så nemt at finde andre, bedre, sundere, mere omsorgsfulde alternativer. Og det nytter! Og vi bliver flere og flere, og jo flere vi bliver, jo mere nytter det.

 

Der vil komme mere og mere fokus på dette i nær fremtid, det er jeg slet ikke i tvivl om. For der er ingen vej tilbage, det er nu, vi skal tage ansvar. Dette er vejen frem og det er her, det starter. Ved dit middagsbord.

 

Debatindlæg om dyrevelfærd, klima eller miljø kan sendes til henrikhindby@globalen.dk.
Sørg for at der står "Debat" i emnefeltet. 
Navn skal oplyses og gerne profession hvis relevant.
Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic