Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nordisk burgerkæde føjer kødfri burgere til menuen

20/1/2016

Burgerkæden Max styrker sin grønne profil ved at tilføje tre vegetarburgere, en ny salat samt en vegansk burger til menukortet. I forvejen er der en vegetarburger lavet af af rodfrugter på menuen. De nye burgere lanceres den 21. januar i samtlige 109 restauranter i Danmark, Sverige og Norge. Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

 

Årsagen er en ny strategi, der er en del af fastfoodkædens målsætning om at blive mere bæredygtig, og de kødfri burgere er således et mål om at mindske klimabelastning, idet kødproduktionen er blandt de største enkeltståene klimabelastninger i verden. 

 

- Mad er en af ​​vor tids store klimaudfordringer, derfor er det vigtigt at tilbyde flere klimavenlige alternativer. Vi har arbejdet hårdt for at udvikle de nye vegetarburgere og har afprøvet hundredvis af produkter i processen. Og jeg er utrolig stolt af resultatet, siger Christoffer Bergfors, chef for Max Burger i Sverige.

 

 

Vil sælge flere kødfri burgere

Den svenske burgerkæde har en målsætning om, at hver femte solgte burger skal være noget andet end kød i 2020.

 

- Siden 2008 har vi kompenseret for vores CO2-udledning. Med denne lancering, tager vi næste skridt i vores arbejde med bæredygtighed, siger Jesper Panduro, adm. direktør i We Love Burgers A/S, som er masterfranchisetager i Danmark.

 

Max åbnede sin første restaurant i Danmark i 2013 og er endnu kun at finde i København, men planen er at åbne 30-40 restauranter i Danmark. Burgerkæden er Sveriges næststørste og beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic