Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nye tal: Landmændene forurener mere - ikke mindre

13/1/2016

Fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen fortalte i sidste uge, at landmændenes brug af sprøjtegifte er faldet. Det passer bare ikke helt, når man ser på de seneste tal.

 

I en pressemeddelelse udsendt fra Miljø- og Fødevareministeriet den 8. januar under overskriften "Landmændene sprøjter mindre gift på markerne" lød det ellers rosende fra Eva Kjer Hansen, at det går i den rigtige retning med hensyn til brugen af giftstoffer i det danske landbrug.

 

- "Statistikken viser, at det går den rigtige vej med at passe på vores miljø og grundvand. Jeg vil opfordre landbruget til at fortsætte de gode takter, og jeg forventer, at belastningen vil falde yderligere, da vi har gjort det økonomisk fordelagtigt at vælge midler, der belaster miljøet mindst muligt," sagde miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

 

 

Miljøbelastningen er steget

Men det er en sandhed med modifikationer, for ministerens sammenligning tager udgangspunkt i ældre tal og ikke de seneste.

 

I pressemeddelelsen fremhæves det nemlig, at miljøbelastningen fra sprøjtemidler er faldet med 18 pct fra 2011 til 2014, som er det senest tilgængelige år med data. Men sammenligner man 2013/14-sæsonen med sæsonen før, er der sket en stigning.

 

Dog er det værd at bemærke, at det faktisk nævnes kort i pressemeddelelsen, at belastningen er steget i sæsonen 2013/14 sammenlignet med sæsonen før. Ifølge ministeriet kan det skyldes problemer med svampesygdomme i kornet.

 

 

Farlige midler blev hamstret

Dykker man ned i rapportens tal, ses det, at pesticidbelastningen således er steget fra 2,27 i 2012/13 til 2,41 i 2013/14.

 

Det er næsten på niveau med 2011/12, da tallet var 2,44. I 2010/11, som Eva Kjer Hansen tager udgangspunkt i, var tallet 2,94. 

 

Årsagen til, at Eva Kjer Hansen sammenligner med 2011, skyldes sandsynligvis, at det er udgangspunktet i en strategi, der blev vedtaget i 2013 med hensigten at mindske belastningen i naturen af de solgte sprøjtegifte med 40 pct. i 2015 sammenlignet med 2011. Bemærk at det opgjorte giftforbrug er fra perioden, da SRSF havde regeringsmagten.

 

Den nye rapport viser desuden, at også behandlingshyppigheden (BH), som angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit kan sprøjtes med sprøjtegifte, er steget, hvis man sammenligner de to seneste sæsoner med hinanden.

 

I rapporten står endvidere, at salget af de mest miljøbelastende sprøjtegifte faldt fra 2012 og 2013 til 2014 - men det skyldes, at disse gifte blev hamstret tilbage i 2012, før prisen steg som følge af øgede afgifter på de farligste stoffer. Der er derfor mange midler på lager stadigvæk, lyder det i rapporten.

 

Positivt er det dog, at fra 2013-2014 købte landmændene flere af de billige og mindre belastende midler. Belastningen fra de solgte midler faldt med godt 59 pct. fra 2013 til 2014.

 

Den danske natur er imidlertid hårdt belastet af sprøjtegifte, hvilket er blevet afbildet på et landkort af agro-økonomer ved universiteterne i Aarhus og København. Kortet, der kan ses på ing.dk, viser, at Østjylland, Fyn, Sjælland og særligt Lolland-Falster er forurenet af sprøjtegifte, hvorimod Vestjylland har det bedre. 

 

Med hensyn til drikkevandet, meddelte Aarhus Kommune i december, at der er fundet spor af sprøjtegifte i en tredjedel af kommunens vandværkboringer.

 

Miljøorganisation frygter endnu mere gift

Danmarks Naturfredningsforening kritiserer udviklingen i landbrugets brug af sprøjtegifte, med henvisning til at der er sket en stigning inden for de to seneste sæsoner, samt at landmændene har hamstret de mest miljøbelastende sprøjtegifte og har dem stående på lager til senere brug.

 

-  "Der er stor risiko for, at der vil komme endnu mere sprøjtegift ud i vores natur og miljø. Det skyldes både, at randzonerne nu fremover ikke længere er lovpligtige, og den nye landbrugspakke," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) på organisationens hjemmeside.

 

Et konkret forslag fra DN lyder, at flere insektgifte bør forbydes. Ifølge organisationen står insektgiftene for en relativt stor del af belastningen af naturen og omgivelserne, i forhold til den mængde som giftene reelt bruges i.

 

I december kom det desuden frem via DR, at stadigt flere landmænd besidder ulovlige sprøjtegifte. I 2014 fik hver sjette kontrollerede landmand en indskærpelse eller en politianmeldelse for at besidde eller anvende ulovlige sprøjtegifte.

 

I alt blev 665 landmænd kontrolleret af NaturErhvervstyrelsen, og 116 af dem overtrådte reglerne. Det svarer til 17,4 pct. - en stigning både i forhold til 2013, da tallet var 15,7 pct., og 2012, da tallet var 10,3 pct.

 

Og mens der i 2012 var 19 politianmeldelser som følge af ulovlighederne, var tallet mere end fordoblet til 46 i 2014.

Til venstre i figuren ses Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) for salget af sprøjtemidler for de sidste fem kalenderår. Her ses det, hvor meget der blev hamstret i 2012. Til højre ses PBI for det faktiske forbrug i de seneste fire vækstsæsoner, og her kan man se en lille stigning fra 12/13 til 13/14.
PBI er en måleenhed, der bruges ifm. sprøjtemiddelstrategien, der har til hensigt at sænke belastningen fra de solgte mængder af sprøjtemidler med 40 pct. i 2015 i forhold til det beregnede niveau i 2011.
(Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet, Bekæmpelsesmiddelstatistik 2014)

 

BEGREBER:

  • Behandlingshyppighed (BH) (BI pr. ha) angiver, hvor mange gange et areal, med f.eks. en given afgrøde eller det samlede landbrugsareal, i gennemsnit ville kunne behandles med de solgte mængder af sprøjtemidler i løbet af et kalenderår eller en vækstsæson, hvis sprøjtemidlerne blev udbragt med såkaldte standarddoseringer (BI).

  • Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) (B pr. ha): Landbrugets samlede, årlige pesticidbelastning divideret med det samlede, konventionelt dyrkede, behandlede landbrugsareal i 2007. Den relative ændring i PBI vil derfor altid svare til den relative udvikling i landbrugets samlede pesticidbelastning.
    (Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2014)

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic