Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Stort cirkus overrasker: Pensionerer sine elefanter før tid

11/1/2016

Det knap 100 år gamle amerikanske cirkus Ringling Bros. stopper med at bruge elefanter ved udgangen af maj. Det er 2,5 år før den oprindelige målsætning, der lød, at man ville udfase brugen af elefanter i løbet af 2018. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

En talsperson for selskabet bag Ringling Bros. har via e-mail bekræftet over for Reuters, at brugen af elefanter vil stoppe i maj, men gav ingen forklaring på, hvorfor cirkusset har besluttet at stoppe sine elefantshows så længe før planlagt.

 

Cirkusset, der blev stiftet i 1919, har gennem en årrække været under stort pres fra dyrevelfærdsorganisationer, der har kritiseret brugen af vilde dyr som underholdning, og den hårdhændede behandling, der kan forekomme, når dyrene skal trænes.

 

 

Forbud i San Francisco

De pensionerede elefanter skal fremover leve på Center for Elephant Conservation i Florida, USA, hvor man vil søge at bevare arten ved hjælp af avlsprogrammer og forskning. 

 

Der resterer under 40.000 asiatiske elefanter i naturen. Ca. 250 af dem lever i fangenskab i USA, heraf er 26 født i fangenskab under Ringling Bros. i løbet af de seneste 20 år.

 

Sidste år besluttede byrådet i San Francisco enstemmigt at forbyde vilde dyr at optræde i byen - det betyder bl.a., at cirkusser i byen ikke kan benytte sig af dyrene i deres shows.

 

 

Venstre vil ikke have et forbud

I Danmark er der ingen regler mod brugen af elefanter i underholdningsbranchen. Dyrenes Beskyttelse har længe forsøgt at få indført et forbud mod vilde dyr i cirkusser, med henvisning til at den omskiftelige tilværelse stresser dem.

 

Står det til Venstre bliver der dog ikke forbud med vilde dyr i underholdningsindustrien. I marts - da partiet var i opposition - kaldte den nuværende dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen det for "populistisk" at kræve et forbud mod elefanter i cirkusser.

 

- "Det er et populistisk slag i luften, og vi har i Venstre ingen planer om at forbyde vilde dyr i cirkusser i Danmark," sagde Erling Bonnesen i marts til tv2.dk.

 

- "For det første handler det om ret få dyr, og for det andet er jeg overbevist om, at de danske cirkusser allerede sørger for, at dyrene har det godt," sagde han.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic