Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Dyrlæger kæmper for at redde maltrakteret næsehorn

25/9/2016

Skudt og efterladt til den visse død med et åbent sår, hvor der før var horn. Dyrlæger kæmper for at redde et overlevende, men livsfarligt kvæstet næsehorn, efter at krybskytter igen har slået til.

 

Dyrlæger arbejder lige nu for at redde livet på et maltrakteret næsehorn i Sydafrika. Lægerne fra organisationen Saving The Survivors blev kaldt ud til det hårdt sårede næsehorn dagen efter verdens officielle næsehornsdag, og samtidig med at landene bag traktaten Cites mødes for at diskutere bevarelsen af verdens dyr.

 

Det otteårige hannæsehorn er eneste overlevende individ, efter at fem af dets artsfæller er blevet dræbt af krybskytter i samme område den forgangne uge.

 

Han er dog i kritisk tilstand efter at være blevet skudt og har fået hakket sin horn af, hvilket har efterladt et dybt åbent sår i hans hoved. Såret måler 49x26 cm og strækker sig helt ind til næsehulen.

 

 

Næsehornet Hope blev et symbol

Sidste år reddede Saving The Survivors næsehornet Hope, som havde pådraget sig lignende - dog ikke nær så dybe - sår.

 

Hun blev siden et symbol for organisationen på næsehorns lidelser og fik sit navn - Håb - fordi hun trods særdeles svære odds overlevede sine skader, dog med en tydelig deformitet.

 

Saving the Survivors er en frivillig organisation, der blev stiftet i 2012. Formålet er at redde næsehorn, der er blevet såret - ofte som følge af krybskytteri.

 

Derudover hjælper den unger, som er blevet alene, fordi krybskytter har dræbt moderen. Ifølge organisationen selv overlever mellem 80 og 120 næsehorn årligt på grund af dens arbejde.

 

På vej til at uddø

Krybskytteriet på næsehorn har været opadgående de seneeste år. Det steg med massive 9.300 pct. fra 2007 til 2014, og det forgangne årti har kostet 6.000 næsehorn livet. 

 

Der er ca. 25.000 næsehorn tilbage i naturen. For 150 år siden var der ifølge Verdensnaturfonden over én million, og i marts udtalte Craig Bruce, der er ekspert i næsehorn ved the Zoological Society of London, til BBC, at det afrikanske næsehorn uddør i naturen inden for 10 år, hvis udviklingen fortsætter. 

 

Globalen har været i kontakt med Saving The Survivors og afventer lige nu en udtalelse.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Fotos: Saving The Survivors

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic