Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forsker: Klimaforandringer kan nå farligt punkt om et årti

22/9/2016

Det er sandsynligvis ikke længere nok at skære i vores CO2-udledning - vi skal også suge drivhusgasserne ud af atmosfæren, hvis vi skal modarbejde den globale opvarmning.

 

Om blot ét årti kan den globale temperatur have krydset et punkt, hvor smeltningen af gletsjere vil accelerere, og drikkevand i udpræget grad bliver mindre tilgængeligt, hvilket vil øge risikoen for konflikter og fattigdom.

 

Sådan lød et af budskaberne under en klimakonference på University of Oxford i England, hvor forskere fra verden over har været samlet for at diskutere, hvordan den globale opvarmning kan holdes på maksimalt 1,5 grader celsius. Det skriver Thomson Reuters Foundation.

 

I klimaaftalen fra Paris blev landene enige om at sigte efter en opvarmning på 1,5 grader celsius, men kloden er allerede nået 2/3 af vejen mod den grænse og kan passere den om ca. et årti, oplyste Richard Betts, leder af UK Met Office's Hadley Centres afdeling for klimaforandringer.

 

 

Vi skal ændre vaner

I det hele taget er der meget, der tyder på, at den globale opvarmning kommer til at overstige målsætningerne i Paris-aftalen. 

 

Af de ca. 100 klimamodeller, som forskerne har til benyttet, er der kun et fåtal, der viser 1,5 gradersmålet som en mulighed med den nuværende CO2-udledning, fortæller Valerie Masson-Delmotte, klimaforsker ved Institut Pierre Simon Laplace i Paris, Frankrig, ifølge phys.org.

 

"Skal vi nå 1,5 gradersmålet, bliver vi nødt til fuldstændig at dekarbonisere økonomien (100 pct. grøn energi, red.) i løbet af få årtier," tilføjede hun i et interview med Carbon Brief (se videoen øverst i artiklen).

 

 

Det tyder samtidig på, at landene lige nu skærer alt for lidt i CO2-udledningen, hvilket gør det nødvendigt at udvikle teknologier, som kan suge drivhusgasser fra atmosfæren.

 

"Negative emissionteknologier vil sandsynligvis blive nødvendige, hvad enten vi vil det eller ej," sagde Pete Smith, forsker i planter og jord ved University of Aberdeen.

 

Han tilføjede, at det ikke kun er op til politikerne at lovgive, men også borgerne at ændre vaner; vi skal spise mindre oksekød og importer færre grønsager. Desuden skal vi mindske madspildet.

 

 

Målet kom som en overraskelse

Da landene sidste år blev enige om at arbejde på at holde opvarmningen til 1,5 grader, kom det som en overraskelse i forskerkredse, fordi der tidligere havde været så megen fokus på 2 grader. Derfor mangler der viden om og en strategi for, hvordan målet kan opnås.

 

Formålet med konferencen på University of Oxford er således at gøre forskerne klogere på, hvilke strategier man kan lægge, og det skal indgå i den kommende IPCC-rapport om 1,5 gradersmålet.

 

Konferencen begyndte tirsdag og sluttede torsdag.

Se Carbon Briefs interview med en række forskere ved konferencen

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic