Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Læs dette inden du tager på gårdbesøg

17/9/2016

Skal du til åbent landbrug søndag den 18. september? Så læs disse tip fra Dyrenes Beskyttelse til, hvordan du kan spotte, om dyrene har det godt nok.

 

Det hedder "Åbent Landbrug", men helt åbent er det nu alligevel ikke, når danske landbrug inviterer til åbent hus søndag den 18. september. Det er nemlig kun 49 ud af ca. 15.000 landbrug, der byder velkommen, og der er hverken burægproducenter eller minkfarme iblandt, skriver Dyrenes Beskyttelse på sin hjemmeside.

 

På de landbrug, der trods alt holder fremvisninger, kan man som gæst holde et særligt vågent øje med dyrene, for at se om de har det godt eller eventuelt lider af sygdomme o.lign. Dyrenes Beskyttelse giver her nogle tip til, hvad man kan se efter:

 

Hvis du besøger en svineproducent

Sidste års dyrevelfærdsrapport fra Videncenter for Dyrevelfærd under Miljø- og Fødevareministeriet viste, at de fleste velfærdsproblemer findes hos svineproducenterne. I alt blev 660 svinebesætninger undersøgt, og 27 pct. af dem fik en anmærkning - og her er de mange producenter, der halekuperer ulovligt, ikke talt med.

  • Se om søerne er fikserede. Mange producenter fikserer fortsat søerne, og ifølge Dyrenes Beskyttelse er de stalde,som landbruget viser frem, oftest dem, der producerer til det engelske marked, hvor søerne skal være løse i løbeafdelingen. Men for de søer, der er fikserede, er der flere negative aspekter:
    "Blandt andet betyder det, at soen dårligt kan bevæge sig, at den kan få sår og slå sig på inventaret, at den ikke kan socialisere med andre søer, og at den intet har at beskæftige sig med. I løbeafdelingen kan den ikke udleve sin brunstadfærd, hvor den er meget rastløs og i fareafdelingen kan den ikke bygge rede eller udviser moderadfærd overfor grisene. Fiksering gør også, at muskelmasse og knoglestyrke bliver mindre," skriver Dyrenes Beskyttelse.
     

  • Tjek om grisene er blevet halekuperet. Ca. 95 pct. af alle grise halekuperes, selvom det er ulovligt at gøre rutinemæssigt. Halekuperingen sker, fordi grisene bider hinanden i halerne, og årsagerne til det er for lidt plads og for lidt stimulering. 
     

  • Kig efter skuldersår. Grise, der ligger meget ned på hårdt underlag, kan få skuldersår, og det kan i værste fald ende med en aflivning.
     

  • Spørg til døde og svage pattegrise. Landbruget har fremavlet søerne til at få flere pattegrise, end de reelt kan passe - det er en af årsagerne til, at 23.000 pattegrise dør hver dag. Nogle dør af kulde, andre af sult.
     

  • Tjek om de har adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale. Grise har brug for at blive stimuleret, og for eksempel har halm stor værdi for dem, men der kan være for små mængder af halm, eller også kan stimuleringsmulighederne være helt fraværende. 
     

  • Tjek hvor meget plads grisene har. Store slagtesvin på 100 kg har kun en pladstildeling på 0,65 m2 per svin. Det betyder, at det går ekstremt tæt. Spørg om der er slagtesvin på gården (en del gårde har kun søer og smågrise), og om du må se stierne med de største svin.
     

  • Tjek om dyrene får grovfoder. Halvdelen af søerne og knap en tredjedel af slagtesvinene får mavesår i løbet af deres liv, hvilket bl.a. sklyldes, at de ikke får grovfoder eller får for lidt af det. Et symptom på mavesår kan være, at de er blege eller ikke ser ud til at trives. 
     

  • Læs også: Rapport afslører, hvordan danske landbrugsdyr i virkeligheden har det

 

Hvis du besøger en kvægbesætning

Dyrevelfærdsrapporten fra sidste år viste også problemer hos kvægproducenterne. I besætninger med udegående dyr var de hyppigste overtrædelse af reglerne, at dyrene ikke havde adgang til et læskur eller en bygning, og/eller at dyrene ikke havde adgang til et tørt og strøet hvileareal.

 

I besætninger med dyr på stald var de hyppigste overtrædelser, at dyrene var opstaldet på et underlag, der var fugtigt og gødningsforurenet uden mulighed for tørt leje, eller at inventaret i stalden udgjorde en risiko for dyrenes sikkerhed. Dette er også aspekter, man kan holde øje med, hvis man besøger et landbrug søndag.

Derudover anbefaler Dyrenes Beskyttelse følgende:

  • Spørg om køerne kommer på græs. Køer, der kommer på græs, får mere motion og bedre mulighed for at udvise deres naturlige adfærd. Græs og jord er desuden bedre underlag for klovene end det hårde staldgulv.
     

  • Tjek at der kun er én ko i hver sengebås. Køer har brug for at ligge ned, og da de er meget dominerende, er det vigtigt, at de kan ligge i fred.
     

  • Se efter sår på benene. Hvis underlaget er for hårdt kan køerne for trykninger, der kan udvikle sig til sår. Det er desuden vigtigt, at gulvet ikke er glat, så køerne falder. 
     

  • Se efter om køerne halter. Hvis en ko har benproblemer, skal den behandles. Mange af problemerne skyldes, at køerne får klovproblemer på grund af staldgulvet, da deres klove er skabt til at gå på underdørs underlag og ikke et staldgulv.
     

  • Tjek, om dyrene er rene. Dyrenes renhed siger meget om deres komfort og sundhedstilstand – hvis der er mange køer med diarré, vil der typisk være mange snavsede køer.
     

  • Læs også: Svineproducent har fået nok: Vores grise lider

 

Hvis du besøger et landbrug med slagtekyllinger

Sidste års dyrevelfærdsrapport viste, at den næsthøjeste andel af anmærkninger var blandt slagtekyllinger, hvor 23 pct. af 52 undersøgte besætninger fik en anmærkning, heraf ni indskærpelser, tre påbud og én politianmeldelse.

  • Tjek om kyllingerne har svidninger på fødderne. Mange kyllinger lider af svidninger på trædepuderne, fordi de går i deres eget tis og afføring.
     

  • Se om kyllingerne går ubesværet. Kyllingerne er i dag fremavlet til en så massiv vækst, at de har svært ved at bære deres egen vægt og ofte sidder ned og gisper efter vejret. 
     

  • Læs også: Danske landmænd har brudt reglerne

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic