Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Google, Lego og Lundbecks kantiner følger trop og kvitter buræg

17/9/2016

2016 har været et særdeles dårligt år for burægproducenterne. Samtlige danske supermarkedskæder har meddelt, at de vil skrotte buræggene, og nu følger verdens største madservice-firma trop.

 

Verdens største madservice-firma, Compass Group, der i Danmark bl.a. driver kantinerne hos Lundbeck, Google, Lego og FDM, har besluttet at udfase buræg.

 

Det sker på baggrund af en ny dyrevelfærdspolitik, der er indgået i samarbejde med organisationen Anima og koalitionen mod buræg Open Wing Alliance. Det oplyser Anima i en pressemeddelelse.

 

 

Gælder også internationalt

Tiltaget vil være gældende i samtlige af Compass Groups foretagender verden over. Internationalt servicerer Compass Group også Coca-Cola, Microsoft og Sony.

 

“Det er fantastisk nyt for dyrene, at Compass Group har valgt at lytte til os og nu indfører en global burægfri politik. Det understreger over for hele fødevarebranchen, at det er uforsvarligt at holde høns på så lidt plads, at de ikke engang kan strække vingerne”, siger kampagnechef Lina Lind Christensen.

 

Compass Groups nye globale dyrevelfærdspolitik træder i kraft inden 2025. Deres danske afdeling er allerede i gang med udfasningen og vil være burægfri senest ved udgangen af i år.

 

 

Hver høne har plads svarende til et A4-ark

I juni kom Sodexo med en lignende udmelding. Sodexo driver kantiner for bl.a. IBM og Danfoss.

 

Der er ca. 1,8 mio. burhøns i Danmark. De holdes i bure, hvor der må være 13 høns pr. kvadratmeter, hvilket giver hver høne, hvad der svarer til lidt over et A4-ark at leve hele sit liv på. Hønsene kommer aldrig udenfor.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic