Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Regeringen ignorerer EU's klimamål i 2025-planen

9/9/2016

EU har lagt op til en markant reduktion i udledningen af drivshugasser, hvilket vil påvirke statens finanser. Alligevel har regeringen ignoreret dette i sin 2025-plan. Sådan lyder det fra professor i økonomi på Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, der også er formand for det uafhængige rådgivende organ Klimarådet. Det skriver Information.

 

"Det er vanskeligt at forestille sig, at man kan nå det her markante reduktionskrav, uden at instrumenter som afgifter, tilskud og skatter bliver taget i brug. Det vil have konsekvenser for de offentlige finanser, og derfor vil det være naturligt at nævne problematikken i en plan, der rækker til 2025," siger Peter Birch Sørensen.

 

 

Minister: Vi kender ikke rammerne

Hos Dansk Energi undrer man sig også over, at regeringen har udeladt kravene i sin plan, men siger samtidig, at det jo ikke er en klimaplan, som den har fremlagt.

 

Energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt siger, at det endelige udspil fra EU ikke er kommet endnu, og at man i ministeriet først skal have regnet på, hvilken opgave man står over for.

 

"Vi ved ikke, hvad det er for nogle rammer, vi skal arbejde under. Men vi har nævnt klima ni gange i 2025-planen," siger han.

 

 

Det burde være understreget

Peter Birch Sørensen mener dog, at regeringen sagtens kunne påbegynde arbejdet allerede nu, da det endelige krav fra EU næppe kommer til at afvige særligt meget fra det, der er lagt op til: en reduktion på 39 pct. i 2030 i forhold til 2005.

 

"Man skal i gang inden, så man kan få en mere glidende omstilling. Under alle omstændigheder kan klimamålet for 2030 ikke nås, uden at det får konsekvenser for samfundsøkonomien og de offentlige finanser allerede inden 2025, og det kunne man godt have understreget i 2025-planen," siger Peter Birch Sørensen.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic