Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Det er paradoksalt, at vi bruger gift for at lave mad

5/9/2016

DEBAT: Den, som tror på uendelig vækst i noget fysisk eller på en fysisk begrænset planet, er enten skør eller økonom, sagde Kenneth E. Boulding. Han har ret.

 

Når man følger nyhedsstrømmen og debatterne kan det virke, som om at noget af det allervæsentligste for vores overlevelse er gået i glemmebogen. Naturen.

 

Tager vi de objektive briller på, når vi anskuer naturen, så vil vi opdage, at 'natur’ er et vidt begreb. Den indebærer alt lige fra dyr, planter, insekter, bakterier, svampe og mineraler over naturlige hændelser som orkaner, tornadoer, laviner, jordskælv og oversvømmelser til alle de naturlige ressourcer, vi mennesker benytter os af.

 

Naturen er mere end klima og miljø. Vores planet består udelukkende af natur. Natur i forskellige former. Natur som i det fineste samspil gør planeten beboelig for os mennesker, planter, insekt- og dyreliv. Naturen rækker så at sige fra universet til de mindste partikler. Og der, lige midt i naturens økosystemer – der befinder vi mennesker os.

 

Bring naturen ind i debatten

Klima og miljø har sin egen dagsorden i den politiske debat, det har naturen kun i sjælden grad. To absolut vigtige områder, der ikke bør forglemmes, men som ej heller bør overskygge naturen.

 

Sådan helt basalt kan man sige, at miljø og klima er en bestandig del af selve naturen. Lad mig for overblikkets skyld her betegne det som 'naturmiljø'; naturen som plantedækket, luft(forurening), vandmiljø, temperaturen etc. og 'naturklima'; svingningerne i vejret og havniveau, som plantevækst, dyreliv og vi mennesker må tilpasse os.

 

Naturmiljøet og naturklimaet påvirkes direkte og indirekte af vores måde at håndtere og behandle selve naturen i alle dens former på.

 

Hver eneste gang vi forurener eller misbruger naturen, øger vi risikoen, for at økosystemerne, som vi kender dem og er afhængige af, brænder sammen. Det i sig selv bør tale højt for at sætte naturen og alt, hvad den indebærer øverst på dagsordenen og dermed også give den et talerør, blandt andet på den politiske scene.

 

Natur skal bringes ind i debatterne, når vi for eksempel drøfter, hvorledes vi sikrer rent grundvand, undgår plastik i vandmiljøet eller som affald i naturen på landjorden. Det er også vigtigt at have naturen for øje, når politiske og erhvervsmæssige debattører drøfter, hvorledes for eksempel GMO, pesticider og antibiotika bør håndteres privat, i virksomheder, kommuner og i staten.

 

Naturen er ligeledes vigtig, når vi debatterer, hvorvidt det er nødvendigt at hente fossile brændstoffer op fra undergrunden, når der findes alternative muligheder, som ikke belaster naturmiljøet og naturklimaet. Vi bør også huske den, når vi udvikler produkter og bygger fabrikker.

 

Når vi drøfter, hvorvidt vi kan vente eller ikke vente med oprydning af rester fra Cheminovas giftdepot ved Høfde 42 ved den jyske vestkyst, bør naturen være højt prioriteret over økonomien. Det vil i længden koste mere, hvis vi lader Vesterhavet æde hul på depotet og dermed trække giften ud i havet, end hvis vi slog hul på sparegrisen nu, for at sikre at det ellers uundgåelige – at depotet ryger i havet, grundet naturens kræfter – undgås.

 

De kolde facts – hvorfor?

At tale om naturen og inddrage den på den politiske og den erhvervsmæssige scene kan muligvis virke alt for lysegrønt og hippieagtigt for mange mennesker. Natur er for mange, blot noget der er – flere er på sin vis blevet fremmedgjorte overfor selve det, som de selv er en del af. Hvis du ikke ved, at den findes – ved du så, at du har brug for den?

 

Fakta: Næsten 66 % af hele Danmarks areal er udlagt til landbrugsjord. Ser man på kortet i fugleperspektiv, vil man opdage, at Danmark markant mangler grønne områder i form af vild og uberørt natur, såsom skove og vilde enge. Det er et yderst trist syn.

 

Når jord primært værdisættes i forhold til afkast i form af agerbrug eller plantageskov, og ikke i forhold til hvad naturen bidrager med i sig selv, så bliver regnestykket skævt.

 

Det går galt, når landbrugsjord værdisættes uden nøjere at medtænke alle de essentielle dyr og insekter, der indgår i afgrødernes økosystem. Groft sagt: Regnestykket bliver skævt, hvis ikke man samtidig medtænker det fremtidige tab af essentielle bestøvende insekter og dyr i markens nærområde, som konventionel dyrkning med brug af sprøjtegifte automatisk er med til at skabe. Et tab der skabes af måden, naturen håndteres på, når den dyrkes med pesticider og sjældent blomstrer varieret.

 

Et kig over de danske marker med et bestøvende insekts øjne er på mange måder, som at se ud over Gobiørkenens stepper. De danske marker er som en grøn ørken for de bestøvende insekter og dyr. Selv grøftekanterne er ofte et sørgeligt syn for et pollen- og nektarsultent insekt. Der er ikke blot mangel på mad – der er også mangel på sunde habitater til insekterne og dyrene.

 

Med tabet af essentielle bestøvere tænker jeg langt fra kun på tab af honningbierne, som mange sikkert vil tænke på. Jeg taler her på vegne af alle bestøvende insekter og dyr – fra humlefluerne til natsværmerne, fra billerne til sommerfuglene til flagermusene. Hvis de forsvinder, så er der udelukkende menneskelig håndkraft eller robotinsekter – som jeg personligt ikke anser som en fornuftig løsning – tilbage til at bestøve de afgrøder, der er afhængige af insekternes besøg.

 

En enkelt honningbi besøger mellem 1.000 og 1.500 blomster på en enkelt dag, en bifamilie består på en god sommer af op til mellem 70.000 og 100.000 individer.

 

Honningbierne er for øvrigt ikke de mest effektive af bestøverne, men de er gode som eksempel til, hvor meget håndkraft der skal til for at hamle op med blot en enkelt bifamilie. Man behøver udelukkende at skelne til det sydvestlige Kina, hvis man vil have et syn for, hvad der sker, når mennesket overdriver forbruget af pesticider, samtidig med at naturlige habitater til bestøvende insekter indskrænkes.

 

Fakta: Græsplæner er også som grønne ørkener. De er på ingen måde appellerende, hverken for små insekter eller for fugle, hvis plænen slås ned, ligeså snart tegnet på en vild blomst midt i det grønne viser sig. De fint trimmede villahaver uden plads til havens dyr og insekter er direkte med til at skabe manglen på sunde habitater og dermed levesteder for de vitale insekter og dyr.

 

Der findes ikke ukrudt, der findes kun vilde planter. Det er desuden let at finde guider og få hjælp til at lave en insektvenlig plæne, hvor der stadigvæk vil være mulighed for at slænge sig på plænen uden at føle sig viklet ind i forvildede planter og tonsvis af glade insekter. En græsplæne med tusindfryd, ærenpris, mælkebøtter eller rødkløver i fuld flor er et smukt syn for øjet. En frodig have med træer, buske, insekter, blomster og fugle er ikke blot en fryd for øjet, den er også sjov at udforske – både for børn og voksne. En ekstra bonus ved at få jord under neglene eller blot være i haven er den afstressende effekt, som særligt jord og blomster har på vores sind.

 

Vil du endda skabe muligheden for at være selvforsynende, for eksempel på bær, så kan du overveje at skifte ligusterhækken ud med en eller flere bærbuske. Plant et æbletræ, et pæretræ, en mirabelle i stedet for den grønne gran. Plant spiselige blomster, stauder og krydderurter. Særligt insektplanter som lavendel, timian eller salvie tiltrækker svirrefluer, hvilket helt naturligt vil hjælpe dig med at holde bestanden af bladlus nede. Det er desuden en rigtig god idé at plante dem nær roser, som bladlus særligt holder af.

 

Hvad enten du ønsker at tiltrække små insekter, fugle, salamandere eller for eksempel skrubtudser, så er det vigtigt, at der tænkes vand ind i planlægningen af haven. Enten som en lille dam eller fuglebad. Det er med til at tiltrække og holde dyrene i haven. Både små insekter og større dyr som pindsvin har brug for rent vand. Det har vi mennesker for øvrigt også – derfor giver det mening, at bringe debatten om for eksempel brug af sprøjtegifte i private haver i spil – både politisk og derhjemme i de private haver.

 

Vi dræber i bogstaveligste forstand naturen

Cide er latin. Det betyder at dræbe. Sprøjtemidler er derfor blot et fancy ord for diverse –cider; Pesticider bruges til at dræbe noget, der er levende. De bruges rigtig mange steder og langt fra kun i landbruget. Samlet kalder jeg dem for naturcider; fordi de i bogstaveligste forstand er med til at dræbe den levende natur, som vi er en del af.

 

Lad mig dykke ned i en enkelte af –ciderne. Herbiciderne, som er lavet for at dræbe de uønskede vilde planter, der også går under øgenavnet ukrudt. Herbiciderne skelner for øvrigt ikke – uagtet om vi mennesker vælger at kalde en plante for ukrudt eller rose, så dræber giften enhver plante, som den kommer i nærheden af. Endnu værre bliver det, når forskere bekræfter, at herbicider, som for eksempel Roundup, også rammer insekterne. Her står vi med et giftmiddel mod planter, som i den grad svækker de nødvendige insekter. Vi ved det godt, og alligevel er Roundup og andre giftige produkter stadigvæk en del af den daglige handel til private hjem, virksomheder og landbrug.

 

Naturen er ligeledes det sted, hvor vi dyrker vores mad. Det er klart, at vores forurening sætter spor i vores fødevarer. Det er logisk, at sprøjtegifte ikke forsvinder på magisk vis på sin vej fra jord til bord – og med det ender i vores kroppe. Og da vi også er levende væsener, giver det sig selv, at vores kroppe påvirkes af de forskellige rester fra diverse

-cider, som på den ene eller anden måde ender i vores kroppes system.

 

Der er noget ganske paradoksalt i, at vi bruger gift for at dyrke mad – gift, der indfiltres i økosystemet, på en måde som ender med at forgifte os selv langsomt, men sikkert, via 'cocktailcider' af menneskeskabte giftige produkter.

 

Kenneth E. Boulding sagde ”anyone who believes in indefinite growth in anything physical, on a physically finite planet, is either mad or an economist” – den, som tror på uendelig vækst i noget fysisk eller på en fysisk begrænset planet, er enten skør eller økonom.

 

Han har ret. Alt hvad vi er, alt hvad vi bruger og benytter os af i hverdagen, stammer fra naturen. Hvad enten vi har manipuleret med det eller bruger det råt, som det er skabt af planetens natur. Det er et lukket system. Én planet. Vi har udelukkende den.

 

Vil vi undgå at stå tilbage med en planet fyldt med højhuse af skrald, kolossale giftfyldte huller, verdenshave bestående af mere plastik end havdyr og grundvand fyldt med naturcider, så er det nu, vi skal stoppe, reagere og finde tilbage til naturens Tempo Giusto – det rette tempo. Et tempo, hvor både naturen og vi kan følge med. Én ting er sikkert: Planeten i sig selv skal nok overleve, noget andet er den natur, som vi mennesker er afhængige af for at leve og overleve på vores fælles planet. Den – naturen - er truet på sin eksistens.

 

Det er umuligt for insekterne, fuglene, dyrene og planterne – både på land og vand - at fortælle os, at de lider hårdt under, at naturen på mange måder er gået i glemmebogen. De har én måde, at vise os det på: Når de dør i hobevis.

 

Hvaler, skildpadder, blæksprutter og havfugle i massevis skyller op på strandene – oftest med maverne fyldte af plastik. Herhjemme viser rødlisten over truede arter sig ikke fra sin pæne side. Vigtige biller, humlebier og dagsommerfugle er på listen over arter, som risikerer at forsvinde. En risiko, vi har muligheden for at minimere – hvis vi stopper op for at sætte fokus på balancen i naturen. Gør vi intet, så kan vi lige så godt forberede os på at sætte al natur på rødlisten.

 

Giv naturen et talerør

Glemmer vi naturen i debatten, er risikoen for, at vi skader essentielle insekter, dyr, luft- og vandmiljøet og med det i sidste ende os selv, desto større. Glemmer vi selve naturen, så glemmer vi grobunden for vores egen overlevelse.

 

Debattørerne fra de politiske og erhvervsmæssige områder bærer en stor del af ansvaret for at bringe naturen i spil, når de træder ind på diverse debatområder. Det er på tide, at vi taler højt for og om naturen. En stærk sund naturlig bundlinje kan i sig selv være med til at styrke den sociale samt den økonomiske bundlinje. Det i sig selv bør være et stærkt incitament for at tale for og prioritere en stærk natur – lokalt, nationalt og globalt. Privat og offentligt.

 

Det er ikke blot debattørerne på de nævnte områder, der bør træde i karakter. Det bør alle uagtet arbejdsposition – for naturen er vi alle en del af. Vi har et lige så stort ansvar for den som enkeltindivider i vores fritid, som vi har, når vi i hverdagen bruger vores tid som politikere, lobbyister, slagtere, it-ansvarlige, bagere, skraldemænd, frisører, produktionsmedarbejdere eller andre erhverv.

 

Vores fælles natur er en essentiel del af vores fælles fremtidige overlevelse. Lad os gøre det til et fælles projekt. Et fælles projekt. Sikre at naturen bringes tilbage på dagsordenen. Fordi kampen for en stærk natur med sund og mangfoldig biodiversitet er vores alles kamp. En kamp for fælles overlevelse. Den kamp tager jeg gerne, og jeg håber, at du vil tage den sammen med mig. Lad os huske naturen hver dag – sammen.

 

Naturen kalder – kan du også høre den?

 

Af: Tanja Schjellerup 

Cand.pæd filosof 

folketingskandidat Sjælland og kommunal kandidat i Faxe (Alternativet)


 

  • Debatindlæg om dyrevelfærd, klima eller miljø sendes til henrikhindby@globalen.dk.

  • Sørg for at der står "Debat" i emnefeltet. 

  • Navn skal oplyses og gerne profession hvis relevant.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic