Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

FN: Forurening dræber omtrent lige så mange som kræft

3/9/2016

Der skal gøres noget ved den verdensomspændende forurening, som hvert år dræber adskillige millioner mennesker. En del af strategien kan bl.a. være, at FN's miljøenhed, Unep (United Nations Environment Programme), skal skifte navn. 

 

Det meddelte den nye leder af Unep, Erik Solheim, på et pressemøde i Geneve. Det oplyser FN på sin hjemmeside.

 

"Verdenssundhedsorganisation (WHO) vurderer, at syv millioner mennesker på kloden dør af forurening - det er mere eller mindre det samme antal folk, der dør af kræft," sagde Erik Solheim, der er ny generaldirektør for Unep.

 


Tallene bag forureningen blev fremlagt af WHO i 2014 og er baseret på dødsfald i 2012. Dermed står forurening for 1/8 af dødsfald i verden. Antallet af dødsfald fra kræft var dog en anelse højere ifølge WHO's tal fra 2012, nemlig 8,2 millioner.

 

Ny forskning, som Erik Solheim har linket til via sin Twitter-profil, peger dog på, at der potentielt dør langt flere af forurening end de syv millioner. Det skyldes ifølge forskerne bag den nye undersøgelse, at tidligere studier slet ikke har medtaget folks bevægelsesmønstre, som faktisk kan analyseres ret nøje ved hjælp af data fra mobilmaster. Dermed får forskere et dybere indblik i, hvor mange mennesker der rent faktisk opholder sig i de forurenede byzoner om dagen.

 

 

Miljøproblemer og migration

Erik Solheim mener, at miljøet skal stå stærkere i folks bevidsthed, og derfor overvejer han at ændre Uneps navn til UN Environment.

 

Han ønsker også, at man undersøger sammenhængen mellem miljøproblemer og konflikter og den afledte migration nærmere. 

 

Erik Solheim blev valgt til stillingen i maj og overtog dermed rollen fra Achim Steiner, der har været leder af Unep i 10 år. Erik Solheim har bl.a. tidligere været miljø- og udviklingsminister i Norge.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic