Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere måber over en flok særdeles kloge krager

29/8/2016

Krager bliver ved med at forbløffe forskere. Den mørke fugl, som kan forstå visse årsagssammenhænge på niveau med et femårigt barn, og generelt udviser en kompleks social adfærd, kan tilsyneladende også forme værktøjer for at få fat i mad. Det skriver det videnskabelige medie New Scientist.

 

Biologer ved det britiske University of St Andrews har observeret 18 individer af arten Corvus moneduloides, som lever på Ny Kaledonien, og kunne med forbløffelse konstatere, at over halvdelen af dem ikke blot brugte værktøjer for at få fat i føde, men tilmed manipulerede med værktøjerne, fx ved at bøje en pind, så den fungerede som en krog.

 

"Vi kunne ikke tro vores egne øjne," siger studiets leder, Christian Rutz, ifølge New Scientist.

 

"Vores fund - at den ny kaledoniske krag bøjer værktøj - kommer som en total overraskelse og er resultatet af tålmodigt feltarbejde," siger han.

 

 

Krage skabte overskrifter i 2002

I studiet blev fuglene observeret primært i naturen, men de blev indimellem flyttet til lukkede omgivelser, før de atter blev sluppet fri. Der var gemt føde og fuglenes foretrukne plantemateriale til eventuelle værktøjer blev gjort tilgængeligt. Ifølge Christian Rutz var forskerne ovenud begejstrede, da de så, at fuglene begyndte at forme deres egne værktøjer.

 

Han forklarer, at de lader til at være særdeles dygtige til at bruge værktøjer, og at deres metoder er resultatet af både genetik, en kompleks social adfærd og livslang læring, hvor kragerne lærer af hinanden.

 

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Nature.

 

Kragen Betty skabte overskrifter i 2002, da hun i fangenskab havde gjort noget lignende, men i forskerkredse var man varsom med at konkludere noget, på baggrund af hvad én fugl havde gjort i fangenskab.

 

 

Øverst: Nye optagelser viser, at krager er i stand til at stikke et redskab ind i et objekt for at transportere det - noget som aldrig før er observeret hos andre arter end mennesket.

 

Se andre eksempler på kragernes høje intelligens herunder (eksterne links):

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic