Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Stort flertal i Europa: EU skal bestemme mere over miljøet

28/8/2016

Miljøet står højt på europæernes ønskeliste over, hvad EU bør prioritere af politisk arbejde. Faktisk mener et markant flertal, at EU skal blande sig endnu mere i beskyttelsen af miljøet i de enkelte lande ifølge en ny meningsmåling foretaget i EU's medlemslande.

 

Målingen, der er iværksat af Europa-Parlamentet, omfatter i alt 27.969 adspurgte, hvoraf 67 pct. svarer, at EU bør blande sig mere i medlemslandenes miljøbeskyttelse end nu. 21 pct. svarer, at den nuværende indsats er passende, 7 pct. mener, at EU skal blande sig mindre, mens 5 pct. svarer "ved ikke".

 

 

2/3 af danskerne: EU skal blande sig mere

Fra de adspurgte danskere lyder det fra 66 pct., at EU skal blande sig mere, mens 7 pct. mener, at det skal være mindre.  23 pct. finder det nuværende niveau passende. Det oplyser Europa-Parlamentet på sin nyhedsside.

 

"Vi deler vore borgeres bekymringer, som ses i Eurobarometeret, og er af denne årsag meget engagerede i at udarbejde nye politiske regler og forslag for at bekæmpe klimaforandringerne og værne om miljøet," siger det italienske europaparlamentsmedlem og medlem af miljøkomitéen Giovanni La Via.

 

Blandt miljøtiltag fra EU' side er Natura 2000-områderne, der er beskyttede naturområder rundt om i EU, beskyttelsen af flere dyrearter samt grænseværdier for luftforurening. 

 

 

Størst opbakning i Sverige

Bemærkelsesværdigt er det, at i hvert eneste land er der er klart flertal, som mener, at EU skal blande sig mere i miljøbeskyttelsen end nu. Der, hvor miljøarbejdet har lavest opbakning, er i Estland, hvor "blot" 45 pct. mener, at EU skal gøre mere. 35 pct. mener, at det nuværende niveau er tilpas, mens syv pct. mener, at EU skal gøre mindre. De resterende respondenter svarede "ved ikke".

 

Størst opbakning til miljøindsatsen finder man i Sverige, hvor hele 83 pct. svarer, at EU skal blande sig mere.

 

Mest skeptiske er briterne, idet 16 pct. mener, at der skal gøres mindre end nu. Dog mener 59 pct., at der skal gøres mere.

 

Meningsmålingen er foretaget fra 9. til 18. april og blev offentliggjort den 19. august. Spørgsmålet lød: "Ønsker du, at EU blander sig mindre eller mere end nu i det følgende politiske emne (miljøbeskyttelse)?"

 

 

Klimaspørgsmålet er vigtigt for danskere

En ny dansk meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget viser desuden, at 26 pct. af danskerne mener, at EU skal prioritere klimaet højst lige nu, mens 14 pct. anser miljøet som det vigtigste. Dermed er emnerne på hhv. tredje- og niendepladsen over EU's vigtigste opgaver ifølge danskerne.

 

Klimaet er således højere på dagsordenen end vækst og beskæftigelse, som 17 pct. af danskerne anser som den vigtigste opgave lige nu. Øverst på listen er flygtningehåndtering og terrorbekæmpelse.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic