Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Stor sprække breder sig på Antarktis

24/8/2016

En sprække i en af verdens største isshelfer vokser hastigt og truer med at brække en stor del af den enorme isshelf Larsen C løs. Alene i de seneste fem måneder er sprækken vokset 22 km og er nu i alt 130 km lang og 350 meter bred.

 

Det skriver flere medier, herunder det videnskabelige medie ScienceAlert, på baggrund af nye oplysninger fra Project Midas, som er et samarbejde mellem flere britiske universiteter.

 

Det er nu blot et spørgsmål om tid, før en del af Larsen C brækker af, og forskerne vurderer, at 10-12 pct. af isen vil rive sig løs. Det vil betyde det tredjestørste tab af is på Antarktis i moderne tid.

 

 

Det sker sandsynligvis inden for et par år

Glaciolog Martin O’Leary fortæller til Washington Post, at det er svært at forudsige, hvornår isen knækker, men at det sandsynligvis sker i løbet af få år.

 

Med sit areal på ca. 55.000 km2 er Larsen C markant større end Danmark (43.098 km2), og 12 pct. svarer således til et areal mere end dobbelt så stort som Fyn og næsten på størrelse med Sjælland.

 

 

At isen brækker, betyder ikke øjeblikkeligt en havstigning, men det får negative konsekvenser for dyrelivet og eksponerer samtidig isen mere for varmen fra både havet og luften, idet mindre, fragmenterede isstykker er mere omgivet af hav og lunere luft, end hvis isen er samlet i ét stort stykke. Stigende hav- og lufttemperaturer vil dermed få en kraftigere smelteeffekt på isen ved Antarktis.

 

En isshelf er en flydende gletsjer med en tykkelse på 300-1.500 meter, og som hænger fast på fastland, fortrinsvis Antarktis.

 

Larsen C er den største af i alt tre isshelfer, der tilsammen danner Larsen. De to andre - Larsen A og B er allerede blevet markant mindre i de seneste to årtier. I 2002 brækkede et stykke på størrelse med Rhode Island af Larsen B.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic