Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Danske forskere udvikler emballage, der forlænger madens holdbarhed

21/8/2016

Danske forskere er i færd med at udvikle en ny type emballage, der skal sikre, at frugt og grønt ikke rådner så hurtigt og dermed holder længere. Hensigten er, at det skal mindske vores årlige madspild, som nu er på godt 700.000 ton. Det meddeler Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. 

 

Problemet med den gængse emballage er, at den holder på fugten og dermed giver grobund for udviklingen af mikroorganismer, som forkorter madens holdbarhed. 

 

Teknologisk Institut samarbejder nu med en række fødevare- og emballagevirksomheder og Aarhus Universitet om at udvikle en ny aktiv emballage, som bl.a. består af sukker, salte og planteekstrakter, der hæmmer mikroorganismernes vækst.

 

"Det store madspild, vi har i Danmark i dag, bliver jo debatteret meget. Utrolige mængder frugt og grønt bliver smidt ud hvert år, og der er tale om et stort ressourcespild, både i form af CO2-udledning og penge. Det vil vi forsøge at gøre noget ved, for man udnytter ikke sine ressourcer optimalt, når man bare smider mad ud," fortæller projektleder Helle Allermann fra Teknologisk Institut.

 

 

Minister: Det gavner klimaet

Ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er tiltaget bl.a. godt for klimaet.

 

"Der er rigtig mange penge at spare for forbrugere og detailhandel, hvis vi kan forlænge holdbarheden af vores fødevarer for eksempel ved at pakke dem ind på en mere intelligent måde," siger ministeren og tilføjer:

 

"Samtidig kan brugen af den nye emballage være en gevinst for klimaet i form af reduceret CO2-udledning. Det er vigtigt, at vi støtter de indsatser, som er med til at reducere madspildet, og som gør noget ved klimabelastningen."

 

Projektet har potentiale til at reducere klimabelastningen med 14.500 tons CO2 årligt, og det har fået ca. 3,5 mio. kr. i tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriets erhvervsstøtteordning Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), oplyser ministeriet.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic