Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Otte måneder efter klimaaftalen handler det nu om, hvor meget vi overskrider målene

18/8/2016

Med de hastigt stigende temperaturer er man i FN-regi blot otte måneder efter klimaaftalen blev indgået i Paris, begyndt at forberede sig på, at målene bliver overskredet.

 

Den 18. august bliver et fire dages langt klimamøde i Geneve afsluttet. Her har forskere på vegne af FN's klimapanel IPCC arbejdet på en rapport om 1,5 graders målet, der var en hensigtserklæring i klimaaftalen.

 

Mødet blev allerede aftalt, da klimaaftalen blev indgået, men et af emnerne under mødet var også overskridelsen af temperaturmålene og konsekvenserne for naturen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

"Det åbner Pandoras æske. Fremtidens snak om temperaturer vil handle om overskridelser," siger Oliver Geden fra the German Institute for International and Security Affairs til nyhedsbureauet Reuters.

 

 

Juli blev varmest

Klimaftalen lød, at den globale opvarmning skal holdes på maksimalt to grader celsius i forhold til niveauet før den industrielle revolution, og at opvarmningen helst skal holdes på maks 1,5 grader. Årets først syv måneder har dog ligget på omtrent 1,3 graders opvarmning, og juli blev ifølge Nasas data den varmeste måned nogensinde målt.

 

Glen Peters, der er forsker ved Center for International Climate and Environmental Research i Oslo, Norge, siger, at det nu snarere handler om, hvor meget man kommer til at overskride målene, end hvordan man holder sig under dem.

 

 

Forsker: Vi skal ændre hele vores økonomiske opbygning

Samtidig siger den brasilianske forsker Thelma Krug, der var mødeleder, at det er nødvendigt med en "gennemgribende transformation" af verdensøkonomierne og samfundet, hvis man vil nå målene i klimaaftalen.

 

Ifølge Reuters anser udviklingslandene overskridelsen af målene som forræderi af de velstillede nationer i Vesten.

 

Emmanuel de Guzman, sekretær for the Climate Commission of the Philippines, frygter, at snakken om en overskridelse af målsætningerne vil være en glidebane, der tillader lavere grønne ambitioner i fremtiden.

 

Øverst: Se nyhedsindslag om at global opvarmning nu sker hurtigere end forventet

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic