Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Kondomer med chili skal redde elefanter og mennesker

14/8/2016

Det kan være farligt for både elefanter og mennesker, når de store dyr trænger ind i beboede områder. Derfor har dyreforkæmpere i Tanzania forsøgt sig med en noget usædvanlig metode til at holde elefanter og mennesker adskilt; ved at kaste kondomer med chili mod elefanterne.

 

Metoden lader til at virke, og derfor er de to organisationer Honeyguide Foundation og Nature Conservancy begyndt at udbrede kendskabet til den. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Således er de begyndt at træne frivillige fra landsbyer i det nordlige Tanzania i at holde elefanterne væk på den ikke-voldelig måde. Kondomerne bliver fyldt med chilipulver, lidt jord og kanonslag, og en lille lunte sættes ind i åbningen. Når lunten bliver tændt sprænger kondomet, og en fin sky af chili frigøres i luften, hvilket som regel er nok til, at elefanten vender om.

 

 

Der er sket en holdningsændring

De potentielt dødelige sammenstød sker, når landmænd forsøger at beskytte deres afgrøder mod sultne elefanter.

 

"Siden vi udviklede metoden, har vi set en holdningsændring i disse samfund, idet de er blevet meget mere sikre på, at de kan holde elefanterne væk fra deres marker uden at skade dem," siger Damian Bell, leder af Honeyguide, ifølge Reuters.

 

Chili-kondomet er imidlertid ikke første led i planen; spotter indbyggerne en elefant nær landsbyen, vil de først forsøge at skræmme den med en fakkel og lyden af et horn. Hjælper det ikke, kan de kaste chili-kondomet. 

 

Og skulle det mod forventning ikke virke, består plan C i at skyde en slags romerlys op i luften for at skræmme elefanterne væk.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic