Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere: Regeringens tilladelse til drab på fredede sæler hjælper ikke

30/7/2016

Nok har gråsælen været fredet siden 1967 – det har dog ikke forhindret regeringen i at tillade, at den atter kan skydes, fordi fiskere klager over, at den ødelægger deres erhverv. Forskere tvivler dog på, at regeringens tilladelse vil have nogen effekt. Det skriver Jyllands-Posten.

 

Fisker Claus Stenmann Hansen fortæller til avisen, at gråsælerne skræmmer torskene væk fra kysten og går i fiskernes garn, og regeringen har derfor tilladt en forsøgsordning, hvor 40 gråsæler må skydes. Ny forskning viser dog, at det sandsynligvis ikke vil hjælpe noget som helst.

 

- Det vil have en ret begrænset effekt. Vi ved, at sælerne bevæger sig rigtig meget rundt, og det er en fejl at tro, at man kan begrænse besøgene – der vil hele tiden komme nye sæler ind, siger professor Rune Dietz, der har ledt et nyt forskningsprojekt om gråsælens genetik og vandring, til Jyllands-Posten.

 

Han bakkes op af forskerne Anders Galatius og Morten Tange Olsen.

 

I maj udtalte Jonas Teilmann, seniorforsker i havpattedyr ved Aarhus Universitet, samme skepsis om regeringens tilladelse.

 

- Mange af de sæler, vi ser i danske farvande, de udveksler hele tiden med alle de sæler, der er oppe i Østersøen. Så hvis man skyder 40, vil der muligvis komme 40 nye nordfra, forklarede Jonas Teilmann Politiken.

 

 

Tyskland forsøger at redde sælen

Fra tysk side er der forbløffelse over, at man i Danmark vil skyde sælerne, da man i Tyskland derimod arbejder for at hjælpe gråsælerne.

 

- Denne beslutning hjælper ikke os overhovedet. Der har været mange projekter i Tyskland med henblik på at genintroducere gråsælen. De steder, hvor gråsælen går i land og føder sine unger, er forsvundet, men vi forsøger at genskabe dem, siger Michael Dähne, kurator for havpattedyr på Deutsches Meeresmueseum i Stralsund.

 

Funktionsleder Annette Samuelsen fra Naturstyrelsen oplyser, at man bl.a. har hentet erfaring fra Sverige, der har kvoter for skydning af gråsæler.

 

Til august begynder uddannelsen for de første sæljægere, og næste år vil forsøget blive evalueret.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic