Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Dyrenes Beskyttelse er presset af sin egen succes

28/7/2016

Fem succesfulde år for Dyrenes Vagtcentral har gjort et dybt indhug i Dyrenes Beskyttelses økonomi. For med flere end 100.000 årlige opkald om dyr i nød er vagtcentralen blevet en tung post i organisationens budget.

 

Dyrenes Beskyttelse har således kørt med store millionunderskud i 2012, 2013 og 2014, før det sidste år lykkedes at nå et driftsoverskud på knap 138.000 kr. Det lykkedes efter en række spareøvelser, hvor medarbejdere og et samarbejde med et internat blev opsagt.

 

- Ingen havde forudset, hvor stort et behov der ville være for telefonlinjen. Vagtcentralen håndterer i dag både dyreværnssager og rådgivnings- og udrykningsopgaver til nødstedte dyr. I de travleste perioder modtager vi op imod 700 henvendelser – om dagen. Det kræver en del mandskab at håndtere de mange opkald, der kommer ind i løbet af døgnets 24 timer, og det koster, siger direktør Britta Riis til organisationens hjemmeside.

 

 

Centralen kan blive lukket

Hun siger, at man gerne vil undgå at lukke vagtcentralen, men kan ikke afvise, at det vil komme på tale, hvis økonomien igen ender ud i røde tal på bundlinjen. Og eftersom vagtcentralen også løser offentlige opgaver, ser hun gerne, at den kommer på finansloven, så staten kan hjælpe med at finansiere driften.

 

- Dyr i nød er en samfundsopgave, som vi gerne vil bidrage til at løse, men samfundet må også være med til at betale. I dag oplever vi, at de offentlige myndigheder skubber opgaver videre til os. Hver uge må vi for eksempel løse sager, der reelt sorterer under politiet, såsom hjælp til hittedyr og til påkørte hunde, siger Britta Riis.

 

Hun fortæller, at omkostningerne er steget med ca. 15 mio. årligt, siden vagtcentralen åbnede i 2011, og at den var blevet lukket, hvis 2015-budgettet var endt med endnu et underskud.

 

 

Venstre afviste tilskud

Der blev ikke tilført ekstra midler til Dyrenes Vagtcentral i finansloven for 2016, idet daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen mente, at Dyrenes Vagtcentral kunne søge midler i Dyrevelfærdspuljen i stedet. 

 

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har dog udtrykt ønske om at få centralen på finansloven.

 

Camilla Skovgaard Jensen er en af dem, man kan få i røret, når man ringer 1812 til centralen. Hun har været med siden begyndelsen og føler, at hun gør en forskel ved hvert opkald, fordi det både kan hjælpe dyret og den, der ringer.

 

- Mange lærer noget nyt, når de ringer til os – for eksempel om hvordan en fugleunge på jorden ofte slet ikke er i nød, siger hun til Dyrenes Beskyttelses hjemmeside.

 

Hun må dog også bruge tid på telefonfis, som da der for eksempel blev ringet om en løs gorilla. Folks forventninger, når de ringer, er også en udfordring, forklarer hun:

 

- Jeg oplever, at mange har forventninger om, at vi er en statslig tjeneste og vil være fremme inden for fem minutter. Andre bliver irriterede over, at vi beder dem blive ved dyret, hvis der skal sendes hjælp ud til det – og at det kan tage noget tid, før hjælpen når frem.

 

dette link kan man se en infograf over, hvordan det foregår, når man ringer til centralen.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic