Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Mennesket har næsten udryddet den hvide haj i Sydafrika

25/7/2016

Der er langt færre individer af den hvide haj tilbage i Sydafrikas hav end hidtil troet, og bestanden er nu så lille, at det kan være for sent at redde den fra at uddø. Ansvaret ligger hos mennesket. Det konkluderer et nyt studie ifølge nyhedsbureauet Reuters.

 

Studiet, som har været seks år undervejs, viser, at der blot er mellem 350 og 520 individer tilbage, hvilket er halvdelen af, hvad man troede. Observationerne er primært foretaget i et hotspot med hajer 160 km fra Cape Town.

 

- Sydafrikas hvide haj er blevet massivt decimeret den seneste generation, og antallet kan allerede være for lavt til at sikre dens overlevelse, siger Sara Andreotti, forskningsleder og marinebiolog ved University of Setellenbosch.

 

 

Der er risiko for indavl

Ifølge forskerne bag studiet er årsagen til artens tilbagegang i området forurening, trofæjagt og sikkerhedsnet, som har til hensigt at beskytte badegæster og surfere mod hajangreb. Fra 1978 til 2008 har sikkerhedsnettene slået over 1.000 hvide hajer ihjel ud for Durbans kyst.

 

Blot 333 hajer i bestanden kan formere sig, hvilket er under antallet på 500, der betragtes som minimumsgrænsen for at undgå indavl.

 

Forsvinder hajerne helt fra området, vil det få konsekvenser for økosystemet, idet det kan øge bestanden af hajernes byttedyr; dyr, der lever af fisk. Dermed kan fiskebestanden falde.

 

Den hvide haj lever også i områder ud for Canada, Australien og USA, og her er bestandene større, men arten betragtes som "udsat" af FN-organet IUCN. Arten kan spores hele 14 mio. år tilbage i tiden.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic