Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Den globale opvarmning sker hurtigere, end forskerne havde forudset

21/7/2016

2016 bliver med al sandsynlighed det varmeste år nogensinde registreret, og den globale opvarmning sker i et højere tempo, end klimaforskerne havde forventet. Dermed har menneskeheden kortere tid til at modarbejde klimaforandringerne ved at skære i udledningen af drivhusgasserne.

 

Sådan lød konklusionen fra World Meteorological Organization (WMO) på en pressekonference torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reutes.

 

 

14. måned i træk med rekord

Juni blev den 14. måned i træk med en varmerekord, og sidst der var en måned med en temperatur under gennemsnittet for det 20. århundrede var december 1984.

 

- Hvad vi har set de første seks måneder af 2016 er ret alarmerende, sagde David Carlson, leder af WMO's klimaforskningsprogram.

 

- Dette år indikerer, at kloden kan opvarmes hurtigere, end vi havde troet, og på meget kortere tid. Vi har ikke så lang tid, som vi havde troet, tilføjede han.

 

 

Klimamål er næsten umuligt

Målet for klimaaftalen i Paris lyder, at den globale opvarmning maksimalt må nå to grader, men at man ønsker at bremse den ved 1,5 grader i forhold til niveauet før den industrielle revolution i slutningen af det 19. århundrede.

 

David Carlson anser dog målet om 1,5 grader som usandsynligt nu - de første seks måneder i 2015 har gennemsnitligt været 1,3 grader over niveauet før industrirevolutionen.

 

 

Grøn omstilling skal gå hurtigere

Ifølge WMO's generalsekretær, Petteri Taalas, skal vi forberede os på flere hedebølger, mere ekstremt regnvejr og muligvis stærkere tropiske cykloner.

 

Han mener, at den tiltagende varme understreger behovet for at ratificere klimaaftalen fra Paris og sætte fart på den grønne omstilling.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic