Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forsker: Fisk tænker og føler - og det stiller os i et moralsk dilemma

16/7/2016

Når man taler om dyrevelfærd, omhandler det som regel landdyr. Fisk derimod er perifært placeret i vores moralske kompas: Dyrenes Beskyttelse har guider over velfærden hos grise, kyllinger, ænder og høner, regeringens nye velfærdsmærke er indtil videre møntet på grise, og det er en årlig begivenhed, når køer kommer på græs.

 

Men fisk? De vægter ikke højt i folks bevidsthed, men opfatter man dem som dyr uden en bevidsthed og sociale færdigheder, tager man grueligt fejl.

 

I sin nye bog "What a fish knows" af forsker i dyreadfærd Jonathan Balcombe går han til rette med den herskende tro, at fisk hverken er i stand til at føle smerte, huske eller genkende. Han introducerer læserne for en lang række videnskabelige studier, der påviser, at fisk ikke kun har en kompleks intelligens, der er udviklet gennem flere millioner år, men også at fisk på visse områder overgår, hvad mennesker er i stand til.

 

Ud over at kunne trække vejret under vand, naturligvis.

 

 

Ny viden er et moralsk dilemma for os

Ifølge Jonathan Balcombe har forskningen i fisks kognitive evner længe haltet efter forskningen i landdyr, men de seneste års mere intensive forskning har vist, at havets dyr er nogle særdeles komplekse skabninger. Den nye viden medfører imidlertid et moralsk dilemma for os.

 

- Det, som denne bog udforsker, er en sandsynlig mulighed med gennemgribende konsekvenser. Der er den mulighed, at fisk er individer, hvis liv har en grundlæggende værdi, det vil sige en værdi for dem selv, ud over den nytteværdi de måske har for os, for eksempel i form af profit og underholdning, skriver Jonathan Balcome i bogens indledning og tilføjer:

 

- Den gennemgribende konsekvens af dette er, at det kvalificerer dem til at være en del af vores moralske kompas.

 

 

Vi dræber ufatteligt mange fisk

Jonathan Balcombe henviser til en analyse, der viser, at mennesket årligt slår mindst én billion fisk ihjel. Hvis hver fisk var lige så lang som en éndollar-seddel, ville rækken af pengesedler nå fra Jorden til solen og tilbage igen. Og der ville være nogle hundrede milliarder sedler tilovers.

 

Mennesker har imidlertid særdeles svært ved at forholde sig til fisk. Vi kan identificere os med aber og forholde os til andre landdyr, men fisk lever på helt andre vilkår end os - i et helt andet element.

 

- I de flade, glasagtige øjne har vi svært ved at se andet end et fraværende blik. Vi hører ingen skrig og ser ingen tårer, når deres mund gennembores, og deres krop hives op af vandet. Deres ikke-blinkende øjne - som konstant bades i vand, så øjenlåg derfor er unødvendige - forstærker illusionen af, at de ikke føler noget, skriver Jonathan Balcombe.

 

Han minder om, at vi ikke kan forvente, at fisk udtrykker sig som os, når de er i et helt andet element: Deres kommunikation går gennem vandet - ikke lydbølger i luften. De kan sagtens skrige af smerte, men vi kan bare ikke høre det.

 

- Selv når vi kan se tegn på lidelse; at de vrider sig, kaster sig rundt, og deres gæller åbner og lukker sig, mens dyret forgæves forsøger at få luft - hvis vi er opdraget til at tro, at det blot er reflekser, vil vi måske slå det hen, som noget man ikke skal bekymre sig om, skriver han.

 

 

Eksempler på studier af fisks intelligens

Mediet New York Post fremhæver en række studier af fisk nævnt i Jonathan Balcombes bog - de opremses nedenfor:

 

  • Fisk er i stand til at lære visse ting hurtigere end nogle af menneskets nærmest beslægtede arter. De er sociale væsner, der lever i hierarkier, og blandt mange af arterne bejler hannerne til hunnerne, inden de parrer sig.

  • Kutling-fisken Bathygobius soporator er i stand til at huske flere forskellige tidevandspools, så de ved, hvor de skal svømme hen, når vandet trækker sig tilbage ved ebbe og blotlægger disse pools.

  • Guldfisk, der lærer farven på rør med foder, kan huske den specifikke farve et år efter (ja, trods myten om det modsatte, har guldfisk en glimrende hukommelse).

  • Elefantfisken og knivfisken bruger elektricitet til at kommunikere - bl.a. sender de på den måde advarsler til artsfæller, udtrykker følelser og synger for potentielle mager.

  • Nogle sildefisk kommunikerer ved at udsende bobler i vandet.

  • Mange fisk er i stand til at genkende hinanden på individniveau - noget der forbindes med en højere form for intelligens - og de kan se træk på andre fisk, som mennesker kun kan ved hjælp af UV-lys.

  • Et studie fandt, at fiskene i forsøget hurtigt fandt ud af, hvilket menneske der gav dem godbidder og derefter søgte hen mod denne person.

  • Nogle fisk - bl.a. søheste - får individuelle synsindtryk fra begge øjne og kan altså se to forskellige billeder samtidig. Noget, der kan virke uforståeligt for mennesket, der får ét samlet syn fra sine øjne.
     

  • Læs også: Banebrydende forskning: Gnavere trøster hinanden

 

"Fisk tænker og føler"

I en kronik på New York Times' hjemmeside skrev Jonathan Balcombe i maj om sin forskning i fisks adfærd. Heri nævnte han også et studie af pigrokker, der indikerede, at de genkender sig selv i spejlbilleder - en evne, som mennesket tidligere har tilskrevet højtstående arter som aber, delfiner og elefanter, men som de senere år har vist sig at gælde for endnu flere arter.

 

I kronikken skriver Jonathan Balcombe, at det er en vigtig opdagelse, fordi spejltesten, som den kaldes, antyder, at dyret er bevidst om sig selv.

 

- Som biolog, der specialiserer sig i dyrs adfærd og følelser, har jeg brugt de seneste fire år på at undersøge forskningen i dyrenes indre liv. Hvad jeg har fundet frem til er en indikation på, at vi i allerhøjeste grad har undervurderet disse fantastiske havdyr. De stadigt flere beviser leder henimod én entydig konklusion: Fisk tænker og føler, skrev han.

 

Nogle fisk har også vist sig at bruge værktøj, mens andre samarbejder, når de jager.

 

 

En myte at guldfisk glemmer

Sidste år skrev DR også en artikel om fisks intelligens og aflivede netop den udbredte tro, at guldfisk næsten ingen hukommelse har.

 

- Den myte stammer nok fra vores egen samvittighed, fordi vi har haft brug for en undskyldning for at putte fisk ned i en lille bowle. Guldfisk kan faktisk huske længe. Der er forsøg, der viser måneder, sagde Kasper Jørgensen, dyrlæge hos Den Blå Planet, og tilføjede, at hvis en art ingen hukommelse har, bliver den udryddet ret hurtigt, da den så næppe vil kunne begå sig i naturen.

 

Nyere forskning viser også, at fisk i opdræt - i øvrigt en industri, der vokser hastigt - udviser kraftige tegn på depression, fordi de understimuleres, og underdanige fisk ikke kan søge væk fra de mere aggressive i flokken. Trods det planlægger den danske regering at udbygge dansk fiskeopdræt.

 

Fisk dækker over godt 60 pct. af klodens samlede arter. I alt har man fundet 33.249 fiskearter.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic