Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Verdens mest ensomme isbjørn er død

4/7/2016

Så kunne han ikke mere, isbjørnen Arturo. Isoleret i en zoologisk have i Argentina blev han kendt verden som "verdens mest ensomme isbjørn", og hans leveforhold afstedkom protester og underskriftsindsamlinger fra dyrevenner, men lige lidt hjalp det. 

 

Ledelsen i den zoologiske have, Mendoza zoo, hvor Arturo blev holdt, udsendte søndag den 3. juli en pressemeddelelse, hvori der stod, at han er død efter et sygdomsforløb forårsaget af hans fremskredne alder, og at dyrlægerne intet kunne stille op.

 

 

Blev ven med en kat

I 2012 mistede Arturo sin eneste artsfælle, og han har siden levet alene. I 2014 skrev den britiske avis Daily Mirror, at en hjemløs kat var gået ind til Arturo, og at de to havde udviklet en form for venskab, hvor de bl.a. delte mad. 

 

Dyreværnsorganisationer kæmpede dog ufortrødent videre for at få ham forflyttet til et reservat, da forholdene for ham i Mendoza zoo ikke var tilstrækkeligt gode; ud over at han levede uden artsfæller, havde han en svømmepøl med en dybde på kun 50 cm, og temperaturen i Argentina kan runde 40 grader.

 

 

Udviste tegn på sindssyge

I et interview med CBC News udtalte Bill McDonald, chef for Winnipeg Humane Society, at Arturo udviste stereotyp adfærd, hvilket er et symptom på kedsomhed og kan være begyndelsen på sindssyge.

 

Over en halv million mennesker skrev under på, at Arturo skulle forflyttes til et reservat i Canada for at være sammen med sine artsfæller, men zoo'ens ledelse nægtede at overdrage ham.

 

Arturo kom til den zoologiske have i 1993 og nåede altså at leve der i 23 år.

 

Se videoindslag om Arturo både øverst og nederst i artiklen.

 Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic