Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere advarer: Vandmelon-sne kan ændre klimamodellerne

3/7/2016

Et fænomen, der gør sne og is rødlig, så det næsten ligner indmaden i en vandmelon, får nu forskere til at argumentere for, at verdens klimamodeller skal revideres: Modellerne kan nemlig være alt for konservative i deres estimater over, hvor hurtigt sne og is smelter. Det skriver New York Times.

 

Syv forskere fra forskellige universiteter står bag et nyt studie, hvor de har undersøgt, hvilken effekt den rødlige farve har på is og sne. Farven skyldes væksten af alger og forekommer flere steder på kloden, når solen bliver stærkere og smelter vinterens is og sne. Det får algerne til at producere en slags solafskærmning, der har den røde farve.

 

Problemet er, at farven også gør sneen og isen mørkere, hvilket får det til at smelte hurtigere, end når det har sin hvide farve, der absorberer mindre af solens varme.

 

- Forestil dig at tage en sort T-shirt på i stedet for en hvid, når du er i solen. Det føles meget varmere. Det er det samme med sne: Mere varme betyder hurtigere smeltning, skriver Stefanie Lutz, geobiolog ved GFZ German Research Center for Geosciences, i en e-mail til New York Times.

 

 

Algerne kan have en forstærkende smelteeffekt

Hun forklarer, at man stadig er ved at undersøge effekten af algerne, men at de ikke desto mindre vil få betydning for, hvor hurtigt verdens gletsjere smelter.

 

Ifølge forskerne medfører algerne, at den rødlige is og snes evne til at reflektere solens varme falder med op til 13 pct.

 

Stefanie Lutz advarer om, at algevæksten kan have en forstærkende effekt på, hvor hurtigt isen smelter, fordi mere smelteis øger algevæksten, som dermed farver endnu mere is, samtidig med at smeltevandet også gør isen mørkere og vil give bedre betingelser for algerne.

 

 

Klimamodeller tager højde for sort sod

Mens klimamodeller allerede tager højde for, at sandpartikler fra Sahara, mere vand (som gør isen mørkere) og sod fra forurening ophobet i sne og is, øger smeltehastigheden, har de ikke medregnet effekten fra algerne.

 

- En lille mængde kan have en stor effekt, siger glaciolog ved University of Sheffield Joseph Cook, der ikke bidrog til studiet, men som selv undersøger bakteriers farvegivende effekt på indlandsisen.

 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic