Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Paris bandlyser ældre biler: "Så må jeg bare få bøden"

2/7/2016

Luftforureningen er blevet så omfattende i Frankrig, at myndighederne i Paris nu tager konsekvensen af det og bandlyser ældre biler fra at køre rundt i centrum på bestemte tidspunkter. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Fremover bliver det forbudt at køre rundt i centrum fra mandag til fredag fra kl. 8 til 20, hvis bilen er fra før 1. januar 1997.

 

Tiltaget kommer, efter at nye data fra den franske sundhedsstyrelse har vist, at ca. 48.000 franskmænd hvert år mister livet før tid på grund af luftforurening.

 

Forbuddet møder imidlertid protester fra flere borgere, der mener, at det skader de lavestlønnede, som ikke har råd til at skifte bilen.

 

- Jeg kører 50 km om ugen, jeg har ikke råd til at skifte bil, så jeg bliver ved med at bruge den. Jeg vil få en bøde hver uge, men sådan er det, siger Marc Martin, der kører i en ældre Peugeot-varevogn for at fragte billedrammer, til Reuters.

 

Han frygter, at det kan komme til at koste ham og andre deres job og kalder loven for "patetisk".

 

 

Organisation vil sagsøge myndighederne

Bødens nuværende niveau for overtrædelse af forbuddet ligger på 35 euro, svarende til ca. 260 kr., men vil stige fra næste år.

 

Ifølge interesseorganisationen 40 million d'Automobilistes vil forbuddet ramme op mod en halv million bilejere i og omkring Paris, og den vil derfor sagsøge myndighederne, så folk kan få økonomisk kompensation, hvis de har ældre biler, der mister værdi som følge af tiltaget.

 

Også byer i Italien og Tyskland har indført de såkaldte miljøzoner, hvor man skal have et mærke i bilruden, der viser, om bilen overholder en fastsat forureningsgrænse.

 

Studier fra bl.a. OECD har fastslået, at luftforurening verden over koster millioner af menneskeliv og milliarder af dollars i omkostninger. OECD vurderede i en nylig rapport, at forureningen vil blive forværret, medmindre man handler øjeblikkeligt for at få den nedbragt.

 

Ifølge et studie fra sidste år lever 87 pct. af alle mennesker i områder, hvor luften er sundhedsskadelig.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic