Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nu udsteder Aarhus også et pesticidforbud

17/6/2016

Efter flere års tovtrækkeri med en række landmand har Aarhus Kommune nu valgt at indføre et reelt forbud mod pesticider i både landbruget og private haver i drikkevandsområder, der betragtes som "sårbare". Det skriver JP Aarhus.

 

- Vi har forsøgt ad frivillighedens vej i to år, men er ikke kommet nær i land med det, og vi vil gerne beskytte drikkevandet, der ligger under de områder, vi nu går ud og giver et påbud omkring. Det har en del lodsejere været uenige i, siger Kristian Würtz, kommunens rådmand for teknik og miljø, til JP Aarhus.

 

Ud over de private indbyggere i et område syd for Aarhus, bliver 14 landmand ramt af forbuddet. De har nu modtaget varsel om, at deres grund skal være helt eller delvist pesticidfri i fremtiden. 
 

 

Hvad skal vi med grænseværdier?

Landmændene vil modtage økonomisk kompensation, hvilket vil afspejle sig på borgernes vandregning - størrelsen på kompensationen er der imidlertid også uenighed om. 

 

Foreningen Dansk Landbrug Midt-Østjylland mener, at situationen slet ikke berettiger til et forbud.

 

- Hvad er meningen med at have grænseværdier, hvis man ikke må gå op til dem? spørger sekretariatschef Helge Kjær Sørensen.

 

Han siger, at måleresultaterne i Beder-området, der rammes af forbuddet, ligger under grænseværdierne, og han skyder skylden på forurening fra fortidens brug af pesticider.

 

En rapport fra Alectia viser dog, at forskellen mellem fund af nu forbudte og tilladte stoffer er ved at blive udlignet, hvilket tyder på, at der stadig siver sprøjtegifte ned i grundvandet.

 

Truer med retssag

Jens Gammelgaard, formand for Odder-Skanderborg Landboforening, der repræsenterer de berørte landmænd, har over for Aarhus Stiftstidende sagt, at hans udbytte vil blive halveret, hvis han ikke må bruge sprøjtegifte.

 

Han har derfor truet med en retssag, hvilket landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer tidligere har bakket op om. Organisationen betragter det som en principsag, der kan få betydning for landbrug i hele landet. Også Bæredygtigt Landbrug har varslet med en retssag.

 

Lars Hvidtfeldt, der er godsejer og viceformand i L&F, har tidligere udtalt:

 

- En kommune kan ikke bare lave en hippie-indsatsplan og sætte mål, der ikke har hold i virkeligheden. Det er det, en retssag vil komme til at dreje sig om.

 

 

Måtte lukke sin boring

34 pct. af alle vandboringer i Aarhus Kommune er forurenet med pesticider, og af ca. halvdelen af dem er fundene over grænseværdierne. For to måneder siden måtte byen Todbjerg sløjfe sin vandboring efter fund af pesticider og må nu købe vand fra Aarhus Vand.

 

Kommunen arbejder nu på frivillige aftaler i forstæderne Stavtrup og Åbo, hvor der også er sårbare drikkevandsområder. Også Egedal Kommune har for nylig udstedt et påbud mod brugen af sprøjtegifte i visse områder.

 

Studier har koblet pesticider sammen med en øget risiko for kræft, diabetes og overvægt.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic