Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Rapport: Luftforurening kræver handling, ellers vil flere dø

10/6/2016

Op mod ni millioner mennesker kan få forkortet deres liv som følge af luftforurening. Den stigende forurening vil desuden koste verdenssamfundet omtrent 2,6 trillioner dollars, svarende til ca. 17,1 milliarder milliarder kr., medmindre vi handler og får nedbragt forureningen.

 

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra OECD ifølge nyhedsbureauet Reuters.

 

- Antallet af liv, der vil bliver forkortet, er allerede forfærdeligt højt, og den potentielle stigning de næste få årtier er skræmmende, siger OECD's miljødirektør, Simon Upton, til Reuters og tilføjer:

 

- Hvis det ikke er motivation nok til at handle, viser rapporten også, at der vil være massive økonomiske omkostninger, hvis man ikke gør noget ved det.

 

 

Landbruget, kul og dieselbiler er blandt synderne

De primære årsager til forureningen er dieselbiler, klimaanlæg, affaldshåndtering, landbrugets forurening samt brugen af kul og diesel i energiproduktionen.

 

OECD vurderer, at hvis udviklingen med luftforurening fortsætter, vil det koste verdensøkonomierne én pct. af den globale BNP i 2060 - alene de årlige udgifter til sundhedsvæsnet vil stige fra 21 mia. dollars i 2015 til 176 mia. dollars.

 

Alene i Danmark vurderer Center for Miljø og Sundhed, at den årlige udgift forbundet med luftforurening er ca. 28 mia. kr., og at det koster mindst 3.300 mennesker livet.

 

 

Landbruget vil få korn af dårligere kvalitet

Den største stigning i dødeligheden vil forekomme i Indien, Kina, Korea og det centrale Asien. OECD vurderer, at dødeligheden vil stagnere i USA og falde i Europa i takt med den grønne omstilling mod en renere transportsektor.

 

Forureningen vil desuden mindske landbrugets udbytte og dermed føre til økonomiske tab for branchen. Flere studier har også påvist, at et højere indhold af CO2 i atmosfæren svækker korns evne til at danne protein.

 

Ifølge WHO lever 87 pct. af verdensbefolkningen i områder, hvor luften er så forurenet, at det er sundhedsskadeligt.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic