Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Syge hvalpe efterladt i en indkørsel

1/6/2016

Seks syge cockerspaniel-hvalpe er blevet indleveret til Roskilde Internat, efter at en borger fandt dem i sin indkørsel. En dyrlæge har undersøgt hvalpene og fandt, at de lider af både indvoldsorm, lopper og flåter, men at de efter omstændighederne har det godt. Det skriver Dyrenes Beskyttelse på sin hjemmeside.

 

Ifølge organisationen er sommermånederne højsæson for dumpning af dyr, og i månederne juli, august og september modtager Dyrenes Beskyttelses otte internater rundt om i landet ca. dobbelt så mange svigtede dyr som i de øvrige måneder. Og problemet er stigende.

 

- Det er generelt et alvorligt problem, at vi oplever så mange dumpede og indleverede dyr ude på vores internater, særligt i sommermånederne. Det er aldrig okay at dumpe sine kæledyr, når man ikke kan tage sig af dem længere. Det er især hårdt i sommermåneder, hvor vi oplever, at flere af internaterne ikke har kapacitet til de mange dyr, udtaler Jens Jokumsen, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. 

 

Appel til borgerne

For at skaffe ressourcer til de mange ekstra dyr forsøger Dyrenes Beskyttelse i år at samle ekstra penge ind og appellerer til befolkningen om at støtte de mange herreløse dyr, der har brug for dyrlægebehandling, pasning og hjælp til at komme ud i et nyt hjem. 

 

Hvis man støder på forladte dyr, skal man først kontakte politiet - man kan ikke bare troppe op på det lokale internat med dyrene. Hvis politiet ikke kan hjælpe, kan man ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på tlf.nr. 1812. 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Bemærk: Artiklens foto er ikke af den aktuelle sag, men et genrefoto. Foto: Jason Horne/flickr

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic