Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Menneskets larm i havet får hvalernes ører til at bløde

1/6/2016

Da hvalforsker Ken Balcomb en morgen på Bahamas fandt ikke en eller to, men hele 17 strandede hvaler, besluttede han sig for at finde ud af, hvorfor disse hvaler, der normalt lever på dybt vand, var svømmet op på kysten til den visse død.

 

Ifølge fastcoexist.com sendte han derfor prøver af hvalerne til at laboratorium, så de kunne blive skannet. Resultaterne var klare: Hvalerne havde indre blødninger omkring hjernen og ørerne. Ken Balcomb fandt efterfølgende ud af, at ekstrem støj - test af sonarudstyr på krigsskibe - havde skræmt hvalerne væk fra vandet og op på strandkanten.


Menneskets støj fra skibe, olie- og gasboringer er et støjhelvede for havets dyr. Et enkelt containerskib kan afgive lyde på op mod 190 decibel i vandet - højere end hvis man står ved siden af en højttaler til en rockkoncert. Udsættes et menneske for 190 db, vil det i 50 pct. af tilfældene få sprængt trommehinderne.

 

Og med ca. 60.000 fragtskibe i verdenshavene på ethvert givent tidspunkt er larmen udpræget.

 

 

Lydene rejser langt

- Det vigtigste at forstå, når man taler om lyde i havet, er, at havet er en verden af lyde. Havpattedyr, fisk og andre havdyr har udviklet sig til at være helt afhængige af at bruge høresansen som deres primære sans, siger Michael Jasny, der er chef for Marine Mammal Protection Project ved Natural Resources Defense Council, til fastcoexist.com.

 

Han er en af folkene bag Sonic Sea - en ny dokumentarfilm om emnet.

 

Det viser sig tilmed, at lyd kan rejse utroligt langt i havet. Forskere har påvist i et eksperiment, at en lyd i Det Indiske Ocean kunne spores ud for både staten Washington og Atlanterhavet. Og lydene fra olie- og gasboringer overdøver hvalernes kommunikation.

 

- Havet er ved at blive industrialiseret, og det har en omfattende effekt på den akustiske verden, som hvaler og andre havdyr er nødt til at kunne trives i, siger Michael Jasny.

 

 

Hvaler blev født, da havet endnu var stille

En undersøgelse har vist, at de truede rethvaler i flere tilfælde ikke kan høre hinanden, og eftersom nogle andre hvalarter kan leve i op mod 200 år, er de blevet tvunget til at forsøge at tilpasse sig de nye tider: De er vokset op i et stille hav i 1800-tallet, mens de seneste år har budt på mere og mere støj.

 

Nyere teknologi er imidlertid i stand til at dæmpe støjen - også lavere fart på skibene kan hjælpe - men det tager tid at få det implementeret og udbredt. I 2014 fastsatte the International Maritime Organization frivillige retningslinjer for mere støjsvage skibe.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic