Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Pensionskasser holder fast i kul og olie

31/5/2016

Det halter med den grønne investeringsstrategi hos de danske pensionskasser. De større kasser har alle betydelige investeringer i kul og olie, og ingen af dem har et mål om at frasælge deres investeringer i den fossile energi, på trods af at verdens ledere for nylig har skrevet under på en ny global klimaaftale. 

 

Det viser en ny undersøgelse fra WWF Verdensnaturfonden, der har ranglistet de 16 største pensionskasser ud fra deres klimaindsats.

 

- Vi må konstatere, at pensionsbranchen stadig ikke tager klimaet alvorligt, og samtidig gambler de med danskernes opsparinger ved fortsat at hælde penge i selskaber, der styrtbløder. Det er meget skuffende, siger klimachef i WWF Verdensnaturfonden John Nordbo.

 

 

Investerer i oliegigant

Ifølge undersøgelsen er det blot fire ud af de 16 pensionskasser, der har ekskluderet kul- eller olieselskaber af hensyn til klimaet. Det drejer sig om Nordea Liv & Pension, PenSam, PFA og PKA.

 

Alle 16 selskaber har dog betydelige investeringer i fossil energi. Mindst 12 ud af de 16 har eksempelvis penge i den amerikanske energigigant Exxon, der er gennem flere år har benyttet kæmpet mod den gængse klimaforskning og grøn politik. PenSam har dog ekskluderet Exxon.

 

Pensionskasserne argumenterer for, at aktivt ejerskab, hvor man som investor forsøger at påvirke investeringsstrategien, giver bedre resultater end frasalg. WWF tvivler dog på, at det på den måde er muligt at få store olie- og kulselskaber til at skifte kurs, i en sådan grad at de ikke længere bidrager til klimaforandringerne.

 

WWF henviser til et nyligt eksempel, hvor Exxon på sin generalforsamling afviste en mere klimavenlig kurs, selvom otte danske pensionskasser havde stemt for en grønnere linje.

 

 

Det er dog blevet bedre

John Nordbo fortæller dog, at branchen også har store investeringer i vedvarende energi, og at der kan spores en større bevidsthed om klimaet i forhold til tidligere undersøgelser. Men det går alt for sløvt med at afvikle de fossile investeringer. 

 

 

I rapporten skriver WWF bl.a.: "Det er WWF’s vurdering, at sammenlignet med pensionsselskaber i andre lande er de danske selskaber markante, når det gælder denne type af grønne investeringer. De færreste af selskaberne har imidlertid sat konkrete mål om at øge de grønne investeringer. Kun et enkelt selskab, PKA, har sat et kvantitativt og tidsbestemt mål".

 

Netop PKA ligger i toppen af ranglisten, hvor den indtager en klar førsteplads med ni af 12 mulige point, mens de nærmeste forfølgere opnår fem point.

 

Topplaceringen skyldes, at PKA som eneste pensionsselskab har udråbt klima som ét af sine tre fokusområder, samt at det har en del investeringer i bl.a. havmølleparker.

 

ATP, som næsten alle danskere indbetaler til jf. loven, er blandt bundskraberne og ligger næstsidst på ranglisten. Pensionskassen har hverken investeringer i havmølleparker, som mange af de øvrige har, eller sortlistet nogen fossile selskaber.

 

- Som lovfæstet pensionsselskab har man et særligt ansvar for at understøtte en samfundsudvikling, der går i retning af grøn omstilling, og det ansvar har ATP overhovedet ikke taget på sig, siger John Nordbo.

 

 

ATP: Det er der, hvor afkastet er

Efter klimaaftalen blev indgået i Paris i december, udtalte ATP's chef for energi og infrastruktur, Ulrik Weuder:

 

- Vi øremærker ikke penge specifikt til vedvarende energi, men investerer selvfølgelig dér, hvor afkastet er størst. Det er vigtigt at huske, at fossile brændstoffer fortsat vil fylde meget i økonomien, og det kan vi ikke se helt bort fra i vores strategi. Det, aftalen betyder, er først og fremmest bedre vilkår for virksomheder, der kan forbedre energieffektiviteten og levere inden for vedvarende energi. De vil få bedre vilkår og derfor også tiltrække flere investeringer.

 

WWF Verdensnaturfonden har foretaget lignende undersøgelser i 2013 og 2014.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Grafik: WWF Verdensnaturfonden

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic