Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Lykketoft i skarp kritik: Regeringen fremstår som modstander af miljø og klima

19/5/2016

Venstres folketingsmedlemmer kan åbne torsdagens udgave af Berlingske og læse en sønderlemmende kritik af regeringens grønne politik fra tidligere udenrigsminister og nuværende formand for FN's generalforsamling Mogens Lykketoft.

 

I en kronik i Berlingske kritiserer han regeringens tilbagetog, når det handler om at værne om miljøet og klimaet og øge bæredygtigheden.

 

- Den danske regering fremstår som direkte modstander af alt det, der skal styrke værnet om miljø og klima. Det fandt et af sine mange udtryk ved beslutningen om at øge landbrugets miljøbelastning, skriver han i kronikken.

 

- Det handler om at gribe ind, før vi uopretteligt forpester tilværelsen for fremtidige generationer med global opvarmning, miljøkatastrofer og enorme uligheder.

 

 

Lykketoft: Forstemmende og uforståeligt

Han kritiserer også, at regeringen "tromler fremad" med "frontale brud med solide danske politiske traditioner for, at forlig binder hen over valg og skiftende regeringer", med henvisning til at regeringen vil bryde energiforliget fra 2012.

 

Han henviser desuden til de mange job, som teknologiske løsninger inden for vedvarende energi har sikret Danmark.

 

- Det er forstemmende og uforståeligt, at regeringen i København - netop som verden enes om at gøre meget mere - skruer ned for ambitioner for og tilskyndelser til den klima- og miljøindsats, der hidtil har gjort Danmark til et foregangsland.

 

 

"Danmark bør gå foran"

Hans kronik har ført til, at Berlingske har kontaktet ham for et interview. Til avisens journalister uddyber han:

 

- Der er brug for at gøre meget mere og ikke meget mindre, hvis vi overhovedet skal have en chance for at bidrage vores rimelige andel til, at den her verden ikke går fuldstændig bananas i klimaforandringer.

 

Adspurgt om ikke der kan være tale om, at man justerer ambitionerne i forhold til virkeligheden, svarer Mogens Lykketoft:

 

- Det er vigtigt, at vi går foran i den rige del af verden. Det er stadigvæk os, der har bedst råd.

 

 

Venstre svarer på kritikken

Udenrigsminister Kristian Jensen siger til Berlingske:

 

- Jeg kan ikke forstå den holdning, at man skal bruge en international talestol til at nedgøre sit eget land.

 

Kristian Jensen tilføjer, at ifølge ham er Danmark blandt de lande, der er længst fremme i verden på området.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic