Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ferieø lukker for turister for at redde naturen

17/5/2016

Mange mennesker samlet på ét sted kan være hårdt for miljøet og dyrelivet. For den thailandske ø Koh Tachai har populariteten blandt turister derfor fået den konsekvens, at myndighederne simpelthen har følt sig nødsaget til at lukke området for turister på ubestemt tid.

 

Øens miljø, hav- og dyreliv er så medtaget, at beslutningen har været nødvendig for at kunne genskabe naturen og økosystemerne. Det skriver bangkokpost.com.

 

- Takket være sin skønhed er Koh Tachai blevet et populært turistområde for både thailændere og udenlandske turister. Det har resulteret i trængsel og nedbrydning af naturens ressourcer og miljøet, siger Tunya Netithammakul, generaldirektør for the Department of National Parks, Wildlife and Plants Conservation, til bangkokpost.com.

 

 

Rejseselskaber sælger stadig rejser dertil

Thon Thamrongnawasawat, vice-dekan ved fakultetet for fiskeri ved Kasetsart University, fortæller, at der på øens strande, som har kapacitet til 70 mennesker, sommetider har haft op mod 1.000 gæster.

 

- Hvis den ikke bliver lukket nu, mister vi Koh Tachai for altid, siger han.

 

De fleste øer i området er lukket for turister under monsunen - regnsæsonen - men når andre øer åbner igen den 15. oktober, vil Koh Tachai fortsat være lukket.

 

Alligevel sælger flere rejseselskaber rejser til øen efter denne dato, men det kan ende med at være penge ud af vinduet for turisterne, da selskaberne ikke har taget højde for lukningen.

 

Koh Tachai er en af flere øer, der sammen udgør nationalparken Similan.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic