Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ren canadisk luft på flaske er blevet en forretning i smog-ramte Kina

15/5/2016

Man kan blive i tvivl, om det er en joke, og det var da også sådan, det hele startede for firmaet Vitality Air. Stifteren, Moses Lam, begyndte for sjov at sælge poser med ren luft fra Canada på eBay, og nu er efterspørgslen på luften blevet så stor, at der kom et firma ud af det.

 

Ifølge Mashable.com er efterspørgslen på den rene luft fra canadiske bjergområder så stor i det smog-ramte Kina, at Vitaliy Airs hjemmeside mærker presset.

 

- Vores kinesiske hjemmeside bliver ved med at crashe. Vi får ordrer fra hele landet, ikke bare fra de rigeste byer. Når luftkvaliteten er dårlig, kan vi se en stigning i salget. Smoggen er helt klart vores bedste markedsføring, siger Harrison Wang, der er Vitality Airs kinesiske repræsentant, til Mashable.

 

 

Flasker til 32 dollars

Vitality Air er bare et af flere firmaer, der er begyndt at sælge ren luft i beholdere. Aethaer og Paradise Air er andre i branchen. Og med luftforurening, der for længst har ramt et sundhedsskadeligt niveau i et land som Kina, er der en voksende kundegruppe.

 

Siden Vitality Air blev lanceret i oktober sidste år, har firmaet solgt 12.000 flasker canadisk luft til kinesere til en pris per flaske på mellem 20 og 32 dollars. Hver flaske indeholder luft nok til mellem 150 og 200 indåndinger.

 

- Det er en katastrofezone med hensyn til forurening, siger Tang Xian, en kunde fra Hebei, der er hårdt ramt af smog.

 

- Jeg behøver ikke rejse væk for at nyde frisk luft, når jeg kan købe et par flasker. Jeg ved ikke, om der er nogen langsigtet gavnlig virkning, men på den korte bane kan det slukke min tørst, siger han til Mashable.

 

 

5,5 millioner dør hvert år

Ifølge Lauri Myllyvirta, global kampagneleder for Greenpeace, viser det voksende marked for luft på flaske, hvor alvorligt problemet med luftforurening er blevet. Hun tilføjer, at det bestemt ikke er nogen langsigtet løsning, men snarere en miljøbelastning på grund af den øgede produktion af flasker og andre typer beholdere.

 

Ifølge et studie fra februar dræber luftforurening hvert år ca. 5,5 millioner mennesker, heraf er 55 pct. af dødsfaldene i Kina.

 

I Europa har WHO opgjort tallet til 600.000 menneskeliv og afledte omkostninger - såsom tabt arbejdsfortjeneste og sundhedsudgifter - til 1,6 trillioner dollars. I Danmark koster forureningen årligt 4.000 menneskeliv og 30 mia. kr.

 


Se et nyhedsindslag om Vitality Air herunder:

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic