Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nye velfærdsgrise må gerne fikseres og får stort set ikke mere plads

12/5/2016

Kriterierne for den nye dyrevelfærdsmærkeordning ligger klar, men det, som ministeriet i sin pressemeddelelse har meldt ud om mærket, stemmer ikke overens med de kriterier, som mærket er baseret på.

 

Denne artikel er opdateret 13/5 kl. 13:51 med svar fra Fødevarestyrelsen.

 

Mærket angiver et vist niveau af dyrevelfærd - alt fra én til tre stjerner - der betyder, at grisene selv med én stjerne har bedre forhold end den nuværende standardproduktion, mens friland og økologi opnår tre stjerner.

 

Hensigten med mærkningsordningen er ifølge partierne bag at hæve dyrevelfærden for de dyr, der har de ringeste forhold, men ministeriet har nok oversolgt mærkningen lige lovligt i den nyligt udsendte pressemeddelelse.

 

Her skriver Miljø- og Fødevareministeriet under ”Fakta om dyrevelfærdsmærket”, at alle søer skal gå frit i hele produktionsforløbet. Imidlertid kan man på Fødevarestyrelsens hjemmeside ud fra de specifikke krav til mærkningen se, at det ikke er tilfældet: Grisene kan faktisk få hele to velfærdsstjerner, selvom de fikseres i op til to dage. Fikseres de i fire dage, kan de stadig få én stjerne.

 

Derudover skriver ministeriet, at grisene skal have mere plads end i standardproduktionen for at få en stjerne. Men i kriterierne for mærket er det ikke specificeret, hvor meget mere plads de ét-stjernede grise skal have - det er der først ved to og tre stjerner.

 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver da også på sin Facebook-profil, at det først er ved to stjerner, at de skal have mere plads:

 

- Ved 1 stjerne skal søerne gå frit, grisene skal have krølle på halen (ingen halebid og kupering) og have halm. Ved 2 stjerner skal der være mere plads, skriver han.

 

For at få to stjerner skal de således have 30 pct. mere plads end i standardproduktionen. Det betyder, at et slagtesvin på 100 kg i stedet for at have 0,65 m2 får 0,85 m2.

Grafikken fra Fødevarestyrelsens hjemmeside viser, hvilke kriterier stjernemærkningen er baseret på. Her ses det, at der først ved to stjerner er udspecificeret, hvor meget mere plads grisene får i forhold til standardproduktionen, samt at de kan opnå op til to stjerner, selvom de fikseres. Det står også klart, at man ikke engang kan opnå én stjerne, hvis grisene halekuperes, hvorfor det ikke passer, at Bornholmergrisen iflg. ministeriet lever op til at få to stjerner.

 

Følgende formuleringer er fra Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse:


For at svinekød kan mærkes med dyrevelfærdsmærket, skal grisenes opvækst leve op til en række grundkrav, der ligger klart over de gældende lovkrav i Danmark og EU og dermed over, hvad grisene oplever i standard- eller konventionel produktion:

  • Søerne skal gå frit i hele produktionsforløbet.

  • Grisen skal have krølle på halen – det betyder, at grisene skal have hele haler uden halekupering og halebid.

  • Landmanden skal dagligt give grisene halm.

  • Grisene skal have mere plads, mens de vokser op.

  • Grisene må højst transporteres i 8 timer


Og:

 

En stjerne markerer, at mærkets grundkrav er opfyldt. To og tre stjerner markerer, at der er opfyldt supplerende krav om mere plads og udeareal.

  • En stjerne: Fritgående søer, krølle på halen (uden halekupering eller halebid), mere plads og tildeling af halm

  • To stjerner: Samme grundkrav + krav om mere plads

  • Tre stjerner: Samme grundkrav + krav om endnu mere plads samt udeareal
     

 

Bornholmergrisene halekuperes

Miljø- og Fødevareministeriet skriver desuden i pressemeddelelsen, at både Bornholmergrisen, Den Go’e Gris og Antonius lever op til kravene for at få to stjerner, men det passer ikke helt ifølge Dyrenes Beskyttelses nye, opdaterede velfærdsguide fra i år.

 

Heri fremgår det, at Bornholmergrisene halekuperes rutinemæssigt. Over for Globalen bekræfter Danish Crown, at grisene halekuperes, hvis der konstateres halebid, men at det er et formuleringsspørgsmål, om man vil kalde det "rutinemæssigt". Ifølge kravene bag det nye velfærdsmærke må der hverken halekuperes eller være halebid.

 

Antonius og Den Go’e Gris fikseres omkring faring – Dyrenes Beskyttelse angiver dog ikke, hvor længe fikseringen varer, men den må maksimalt vare i to dage, hvis de skal leve op til at få to stjerner. Ifølge Dyrenes Beskyttelse har disse producenter løsdriftsstier med fikseringsbokse i, så det kan godt lade sig gøre for dem at overholde grænsen - de skal bare åbne boksene efter to dage.

 

I sin svinekødsguide konkluderer Dyrenes Beskyttelse om de tre mærker i øvrigt, at ”disse produkter er bedre end konventionelt svinekød, men ikke i overvældende grad”.

 

Svar fra Fødevarestyrelsen

Poul Ottosen, der er ansvarlig på projektet ved Fødevarestyrelsen, anerkender, at det er korrekt, at søerne i stjernemærkningen må fikseres i op til fire dage i forbindelse med faring, for at undgå at smågrisene bliver klemt ihjel, selvom det er blevet fortalt, at de går frit hele livet. 

 

Han forklarer også, at de étstjernede grise ikke nødvendigvis får mere plads, men at det er et ufravigeligt krav, at der hverken forekommer halekupering eller halebid i produktionen.

 

- Vi forlanger hele haler, og så må producenten selv finde løsningen på det, siger Poul Ottosen til Globalen og tilføjer efterfølgende i en mail:

 

- Kravet om hele haler forudsætter mere plads i et eller andet omfang afhængig af den konkrete produktionstilrettelæggelse på bedriften f.eks. i relation til halm, ventilation m.v.

 

Han fortæller desuden, at han er vidende om, at producenterne af Bornholmergrisen er ved at omstille produktionen, så halekuperingen vil ophøre - men i skrivende stund forekommer halebid og kupering altså stadig. Bornholmergrisen er i øvrigt ejet af Coop, som har boykottet dyrevelfærdsmærket, så det er op til Coop at afgøre, hvilke velfærdsmæssige standarder produktionen i fremtiden skal forsøge at leve op til.

 

Han er også orienteret om, at Antonius i forvejen lever op til kravet om maksimal fiksering i to dage, og at Den Go'e Gris har til hensigt at leve op til kravet.

 

Adspurgt om man har oversolgt mærket ved at sige, at søerne går frit hele livet, og at de får mere plads, svarer han, at en pressemeddelelse altid må være kortfattet, men at det er muligt at se de specifikke krav på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

Vil forbrugerne kunne se på mærkatet, at grisene med fx to stjerner faktisk har været fikseret?

 

- Ja, vi er jo kun i opstartsfasen med denne ordning, og vi er nødt til at forklare forbrugerne om det, når vi er klar til det. Det er nødvendigt med en ordentlig, bred oplysning til forbrugerne, svarer Poul Ottosen.

 

 

Coop boykotter mærket

Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, mener, at det nye mærke er en lappeløsning.

 

- De ny mærkekrav tager ikke udgangspunkt i dyrenes behov, det tager udgangspunkt i, hvad der er nemt at ændre for landmændene. Eksempelvis er det helt ufatteligt, at man ikke tager favntag med kastrationsproblemet. Der ligger en EU-erklæring om, at kastration skal udfases fra 2018, og det er jo lige om lidt, siger Britta Riis.

 

Kød med det nye velfærdsmærke kommer heller ikke til at blive solgt i Coops supermarkeder, der efter længere tids protest mod mærket, nu har valgt helt at boykotte det. Det betyder altså, at det stjernemærkede kød udelukkes fra 1.200 butikker, der dækker 37 pct. af danskernes indkøb.

 

I stedet indfører Coop sit eget dyrevelfærdsmærke, der ifølge kæden reelt vil hæve dyrevelfærden i modsætning til regeringens mærke.

 

- Vi er helt enige med ministeren i, at det er en god idé at få en mærkningsordning, der fremmer dyrevelfærd. Men det, der er fremlagt, er alt for svagt. Det giver ikke mere reel velfærd for dyrene, og konsekvensen bliver desværre, at forbrugerne føres bag lyset, siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop, i en pressemeddelelse.

 

Coop ønsker med sit mærke at sætte en højere standard for dyrevelfærden, der ikke underminerer eksisterende mærkningsordninger som økologi og Friland. Derudover skal mærkningen også omfatte forarbejdet kød som for eksempel kødpålæg.

 

- Vi havde helst været med i en fælles ordning. Men når ministeren ensidigt vælger at lytte til industrien, og sidder forbrugerne, dyrene og toneangivende NGO’er overhørig, så er vi nødt til at reagere, som vi gør, siger Jens Visholm.

 

 

Alternativet er imod

Hos Alternativet er man ikke tilfreds med det nye mærke, da man ikke mener, at det vil øge velfærden tilstrækkeligt, bl.a. fordi den ene stjerne kan få forbrugerne til at tro, at der er tale om et væsentligt løft i velfærden.

 

- Nu har Coop lige lanceret deres eget dyrevelfærdsmærke, fordi de ikke mener, at regeringens ordning giver reel øget velfærd til dyrene. Det er for mig at se et tydeligt tegn på, at regeringens ordning ikke er ambitiøs nok på dyrenes vegne, siger partiets dyrevelfærdsordfører, Christian Poll.

 

Både Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening og Forbrugerrådet Tænk har kritiseret regeringens mærke. Omvendt er bl.a. Dansk Supermarked, Danish Crown og De Samvirkende Købmænd positivt indstillede over for mærket.

 

 

Mærket er tidligst klar næste sommer

Ifølge ministeriet er det i dag kun 2-3 pct. af den samlede danske svineproduktion, der foregår under vilkår, der svarer til mærkets krav til det 2- og 3-stjernede niveau. Af den del af produktionen, som leveres til det danske marked, vil 15-20 pct. i dag kunne få dyrevelfærdsstjerner.

 

Selvom Bornholmergrisen ikke p.t. lever op til at få to stjerner, er andelen af disse grise så lille, at regnestykket stadig holder, selvom det baseres på, at Bornholmergrisene lever op til mærkets krav.

 

Dyrevelfærdsmærket vil i første omgang omfatte svineproduktionen, og det forventes, at det tidligst vil være at finde i kølediskene sommeren 2017. Coops eget mærke ventes at være klart i 4. kvartal 2016.

 

Globalen har været i kontakt med Miljø- og Fødevareministeriet tirsdag og onsdag for at få afklaret uoverensstemmelserne. Ministeriet arbejder på at vende tilbage med svar.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic