Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Vi skal være glade for klimaforandringerne, hævder miljørådgiver. Skal vi nu også det?

10/5/2016

ANALYSE: Tidligere folketingskandidat for Liberal Alliance og miljørådgiver Karl Iver Dahl-Madsen tager afstand fra en kødafgift og fremhæver i en kronik i Børsen, at klimaforandringerne har gavnlige effekter. 

 

Kronikken indledes med at omtale Det Etiske Råds forslag om at indføre klimaafgifter på fødvarer, så de afledte omkostninger reelt afspejles i prisen, men går over i en snak om selve klimaforandringerne, og at de har gavnet mere, end de har skadet.

 

Han opfordrer derfor til, at kødforbruget fortsætter med god samvittighed, og at man snarere skal belønne forbruget frem for at belemre det med en afgift.

 

Der mangler dog kildehenvisninger, og nyere forskning peger på, at klimaforandringerne ikke kun er en markant økonomisk og sundhedsmæssig belastning nu, men også bliver en større økonomisk belastning, end hvis de ikke var her.

 

Derudover vælger han helt at se bort fra, at kødproduktionen ikke kun er en klimamæssig, men også en miljømæssig belastning og tærer på drikkevandet. Globalen ser her nærmere på en række af påstandene.

 

"Det værste er, at man hævder, at klimaændringer allerede skader menneskene. Det er notorisk forkert. Indtil nu har klimaændringerne været nettopositive for menneskenes velfærd."

 

Hvilke effekter skal man medtage; hvornår bidrager noget positivt til menneskets velfærd, og ser man på det nationalt eller globalt? 

 

Nogle lande såsom Bangladesh er mere truede af havstigninger end Tyskland, mens andre egne er mere sårbare over for et endnu varmere vejr. Og hvordan kan man dele velfærden ud som et gennemsnit; hvis et menneske lider under tørken, mens et andet er blevet rigere, er det så nok til, at konkludere, at menneskets velfærd overordnet set er blevet bedre?

 

I kronikken lyder det dog konkret, at det varmere og vådere klima samt det øgede CO2-indhold er positivt for fødevareproduktionen. 

 

Om det varmere klima skulle gavne fødevareproduktionen er faktisk undersøgt i et studie fra sidste år. Seks forskere stod bag studiet, hvori de konkluderede, at den globale opvarmning har en negativ effekt på fødevareproduktionen, bl.a. fordi varmere vejr medfører, at der på verdensplan årligt vil være færre "gode vækstdage" for planterne.

 

Mens visse områder af verden vil få bedre betingelser for landbruget, vil der være endnu flere områder, som får værre betingelser, og på bundlinjen er udfaldet således negativt. Samtidig øger varmere vejr risikoen for skovbrande, og både Canada, Indien og Australien er blevet hærget af omfattende skovbrande inden for det seneste år. Et opgørelse fra USA viser også, at klimaforandringer har forlænget sæsonen for skovbrande i landet med 78 dage siden 1970.

 

 

Sidste år udkom et andet studie, hvor forskere havde undersøgt, om et varmere klima kunne være til gavn for de mange mennesker, der fryser ihjel. 

 

Forskerholdet ledt af professor Patrick Kinney, Columbia University, konkluderede, at varmere vintre som følge af global opvarmning vil redde så få liv, at det ikke modsvarer de mange flere dødsfald, som vil forekomme på grund af flere hedebølger om sommeren.

 

Derudover udkom sidste år rapporten "Extreme Weather and Resilience of the Global Food System" skrevet af 15 internationale forskere og eksperter, der konkluderede, at klimaforandringerne kommer til at svække det globale fødevaresystem.

 

Forskerne bag rapporten vurderer, at der i 2040 vil være øget risiko for, at produktionen af verdens fire store afgrøder - hvede, ris, majs og sojabønner - med ét kan falde med 5-7 pct. Lige nu er der risiko for et sådant fald én gang per århundrede, men i 2040 vil risikoen være, at så stort et fald i produktionen kan forekomme tre gange på et århundrede. 

 

Der vil desuden være en risiko for, at priserne i FN's fødevareindeks over de mest gængse varer vil stige med 50 pct. og dermed gøre det mærkbart dyrere at købe mad og foder. Tørkeperioder har allerede ramt kaffeproducenter i Vietnam og Brasilien, og selvom tørke naturligvis også forekom før de nuværende klimaændringer, så er betingelserne for tørken blevet bedre de seneste år.

 

 

Som om det ikke var nok har et forskerhold på 11 mand ledt af dr. Jos Lelieveld, leder af the Max Planck Institute for Chemistry og professor ved the Cyprus Institute, undersøgt klimaets udvikling i Mellemøsten og Nordafrika og fundet, at siden 1970 er antallet af særligt varme dage nu fordoblet. Tallet forventes at femdoble med den nuværende udvikling og vil reelt gøre et område, hvor der lige nu bor 500 mio. mennesker, ubeboeligt, hvilket vil føre til massive flygtningestrømme og dertilhørende økonomiske omkostninger.

 

Faktisk mener nogle eksperter, at vandmangel er en af de medvirkende årsager til krigen i Syrien, der har medført en historisk stor flygtningestrøm. 

 

Ovenstående forskning er af nyere dato og modsiger, hvad professor Richard Tol ellers konkluderede i et meta-studie fra 2013; at fordelene ved global opvarmning opvejer ulemperne. Det er muligvis dette studie, Karl Iver Dahl-Madsen refererer til i sin kronik. Richard Tol er efterfølgende blevet kritiseret kraftigt for at udelade væsentlige pointer. Kritikken kan læses her og her.

 

Derudover udelader kronikken at tage stilling til det enorme problem, der er i, at en øget mængde CO2 gør havets PH-værdi mere sur, hvilket bl.a. skader dyre- og plantelivet i havet. Forsuringen, der er værre, end man nogensinde har registreret, er en af årsagerne til de omfattende blegninger af koralrevene - blegninger, som ikke kun er økologiske katastrofer, men potentielt kan koste turistindustrien milliarder. 

 

Det udelades også, at den globale opvarmning er ved at føre til udbredt iltsvind i havet, hvilket vil gøre levevilkårene for havlivet særdeles ringe og kan være en katastrofe for fiskeri- og turismeindustrien. 

 

U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration vurderer, at koralrev årligt indbringer 30 mia. dollars til verdenssamfundet, både i form af turistindtægter, muligheder for fiskeri, men også fordi de beskytter mod stormvejr og dermed afværger ødelæggelser.

 

Over 50 forskere har netop i et åbent brev anmodet den australske regering om at gøre noget for at redde det forsvindende Great Barrier Reef.

 

 

Karl Iver Dahl-Madsen skriver dog det forbehold, at der "indtil nu" har været flere fordele end ulemper. Problemet er bare, at klimaforandringerne ikke lige sådan kan stoppes, når de negative følger er begyndt at overstige de positive. Når forandringerne først er igangsat, skal der meget til for at bremse dem.

 

Man kan argumentere for, at fx sundhedsomkostninger som følge af forurening ikke er en del af klimaforandringerne og dermed ikke kan tælles med på negativ-siden. Men man kan ikke se bort fra forureningen, når man diskuterer kødproduktionen, da den forurener med luftpartikler - både i form af fældede og brændte træer, dieselos fra landbrugsmaskinerne og forurening fra lastbiler og skibe i transportsektoren.

 

Det er for ensidigt at hævde, at kødproduktionen er gavnlig, fordi der er mange fordele ved varmere vejr, da man ikke kan komme uden om luftforureningen og de andre afledte miljøbelastninger såsom et stort forbrug af pesticider, kunstgødning og vand.

 

Nedenfor følger flere eksempler på, hvordan klimaforandringerne eller fossile brændstoffer enten allerede påvirker mennesker og økonomien eller kommer til det:

 


"Det er også uden empirisk belæg, når rådet påstår, at hyppigheden af ekstreme vejrhændelser er steget pga. klimaforandringer. Dertil kommer, at ekstremvejrets påvirkning af menneskelig velfærd er lille og aftagende."

 

Om der er flere eller færre naturkatastrofer nu i forhold til tidligere, afhænger af hvilken periode man vælger at sammenligne med, men der er næppe tvivl om, at mennesket er blevet bedre til at sikre sig mod katastroferne i takt med udviklingen.

 

Forskere tvivler dog ikke på, at menneskets klimaændrende aktiviteter har forårsaget naturkatastrofer eller skabt bedre betingelser for dem, så de bliver mere omfattende. Dermed kan man konkludere, at uden klimaforandringerne havde der med stor sandsynlighed været færre naturkatastrofer. 

 

I 2015 udkom en rapport "Explaining Extreme Events of 2014 from a Climate Perspective" udgivet af Bulletin of the American Meteorological Society. Rapporten er baseret på arbejde af 32 grupper af forskere, der har undersøgt 28 ekstreme vejrfænomener i 2014, og om der har været en sammenhæng mellem det ændrede klima og betingelserne for disse fænomener.

 

Æresdoktor Thomas R. Karl, chef for NOAA’s National Centers for Environmental Information, udtalte på baggrund af rapporten, at en række ekstreme vejrfænomener kunne kobles til den højere mængde drivhusgasser i atmosfæren. Der var dog også andre vejraktiviteter, såsom heftig regn, hvor man ikke fandt en overbevisende sammenhæng med mængden af drivhusgasser.

 

Derudover udgav to forskere fra Swiss Federal Institute of Technology sidste år et studie, der påviste, at hedebølger forekommer langt hyppigere som følge af klimaforandringerne. Ekstreme hedebølger, som førhen forekom ca. hver 1.000 dag, vil nu ske omtrent hver 200. dag.

 

 

Forskere har også undersøgt, om den historiske tørke i Californien har været en konsekvens af klimaforandringerne, og de konkluderede, at den globale opvarmning har skabt betingelser, der gjorde tørken 15-20 pct. mere omfattende, end den havde været uden klimaforandringerne. Tørkens ødelæggelser er blevet opgjort til tab på over 18 mia. dollars.

 

Et studie udgivet i Science Advances fandt også, at dele af USA kan se frem til længerevarende tørkeperioder de kommende årtier grundet den globale opvarmning.

 

Om man kan betegne ekstremvejrets påvirkning på menneskets velfærd som "lille" afhænger af, hvordan man definerer velfærd, og hvilket antal dødsfald der anses som "lille". Tal fra Centre for Research on the Epidemiology of Disasters viser, at der i perioden 2002-2011 årligt var 107.000 dødsfald på grund af naturkatastrofer.


"Rådet citerer ukritisk den forkætrede artikel fra John Cook om, at 97,2 pct. af forskerne mener, at klimaændringerne er forårsaget af mennesker. Den artikel er afsløret som fusk."

 

Karl Iver Dahl-Madsen skriver desværre ikke, hvorfra han ved, at John Cooks artikel er afsløret som fusk, men han vidererefererer muligvis Richard Tols kritik af John Cooks studie.

 

Richard Tol har tidligere arbejdet for FN's klimapanel IPCC, men stoppede for at blive rådgiver hos Global Warming Policy Foundation, der er kendt som en af de mest klimaskeptiske tænketanke i Storbritannien. Om Karl Iver Dahl Madsen mener, at Tols kritik er nok til at afsløre Cooks artikel som "fusk" er uvist, men han glemmer at fortælle, at Cook har svaret på Tols kritik og fastholder sit studies konklusion.

 

Karl Iver Dahl-Madsen udelader også, hvad Richard Tol rent faktisk har skrevet i sin kritik af Cooks studie:

 

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at litteraturen om klimaforandringerne i overvældende grad støtter hypotesen, at klimaforandringerne er forårsaget af mennesker. Jeg har ganske lidt grund til at betvivle, at denne konsensus skulle være rigtig. Cook et al. formår bare ikke at bevise det.

 

Der er imidlertid lavet en nyere gennemgang af klimaforskningen for at se, om forskerne er enige om, at mennesket står bag. James L. Powell, der er leder af USA's National Physical Sciences Consortium, har brugt syv måneder på at gennemgå resuméerne af 24.210 peer-reviewed studier fra 2013 til 2014. I alt 69.406 forskere havde bidraget til studierne - ud af dem var det blot fire forskere, der mente, at mennesket ikke var den primære årsag til klimaforandringerne.

 

Med andre ord: For hver 17.352 forskere, som konkluderer, at mennesket er hovedårsagen, er der én forsker, som er uenig. Det svarer til 0,006 pct.

 

Forskere har tilmed undersøgt de klimaskeptiske studier og fandt adskillige basale fejl, og at vigtige data var udeladt for at nå frem til en bestemt konklusion.

"Det Internationale Klimapanel anfører et omkostningsniveau på 0,2-2 pct. af global BNP, hvilket er støj, i betragtning af at det globale BNP i løbet af de kommende hundrede år forventes at fem-tidobles."

 

Igen får man her en halv sandhed: For der er stor forskel på 0,2 og 2 pct. af den globale BNP, og selvom det procentuelle tal kan lyde lavt, er der tale om adskillige milliarder. Derudover er der tale om et gennemsnit. Altså kan nogle lande øge deres BNP markant, mens andre lande bliver fattigere og dermed også mere udsatte for klimaforandringerne.

 

Det er også en optimistisk tanke at tro, at det globale BNP potentielt vil tidobles i løbet af de kommende hundrede år. Siden 2009 har både fødevaregiganten Nestlé, FN og Verdensbanken advaret om, at verden muligvis allerede i 2025 vil opleve en alvorlig mangel på rent vand. Årsagen er bl.a. klimaforandringer og et alt for højt vandforbrug i bl.a. landbruget. Således bruges der ca. 15.400 liter vand for at producere ét kg oksekød. Til sammenligning kræver ét kg. sojabønner 1.800 liter vand.

 

Verdensbanken konkluderer i en ny rapport, at vandmanglen vil få massive konsekvenser for den globale BNP, og at særligt væksten i Asien og Nordafrika vil blive ramt hårdt.

 

Karl Iver Dahl-Madsen mener, at det er billigere at tilpasse sig klimaforandringerne end at modarbejde dem, men medgiver, at det kræver, at landene har råd til tilpasningerne. Derfor er det et problem, når det særligt er de fattige egne, der kan blive ramt på væksten. Hvordan skal de så få råd til at tilpasse sig det ændrede klima og beskytte borgerne tilstrækkeligt?

 

Derudover har klimaforandringerne allerede betydet eller vil betyde mærkbare økonomiske udgifter, som vil skade økonomien mere, end hvis verdens lande investerede i en grøn omstilling.

 

Herunder følger rapporter af nyere dato, der alle konkluderer, at det gavner økonomien og væksten mere at skifte til vedvarende energi end at fortsætte med brugen af fossil energi, bl.a. fordi klimaforandringerne medfører store sundhedsmæssige omkostninger, hæmmer fødevareproduktionen og øger risikoen for naturkatastrofer.

 

 

Hvor længe skal vi vente på teknologien?

Karl Iver Dahl-Madsen mener, at de eksternaliteter, der er knyttet til menneskets udvikling i sammenhæng med brugen fossile brændstoffer, er en "beskeden pris" at betale for velfærdsforøgelsen.

 

Han hævder også, at med økonomisk vækst og teknologisk udvikling "bliver vi hurtigt rige nok til at prioritere natur, miljø og klima". Problemet her er bare, at naturen og miljøet ikke har haft det værre, mens mennesket har eksisteret.

 

I takt med den økonomiske vækst og teknologiske udvikling har mennesket faktisk forværret forholdene i en sådan grad, at forskere mener, at vi har bevæget os ind i klodens sjette masseudryddelsesperiode - den første, som ikke er forårsaget af naturen, men mennesket. Forskerne vurderer bl.a., at dyre- og plantearter nu uddør op til 10.000 gange end den naturlige udryddelseshastighed.

 

Den prisvindende australske journalist Maria Taylor har undersøgt den politiske debat om grøn energi i Australien i 1990'erne og fandt, at undskyldningen om, at teknologien nok skal redde os, allerede blev brugt for 25 år siden. Siden er temperaturen steget, og mængden af CO2 i atmosfæren ligeså. Det har betydet, at den grønne omstilling bliver dyrere og mere omfattende, end hvis man havde grebet ind tidligere.

 

 

Derudover er det påfaldende, at et uland som Bhutan er ved at omlægge hele sit landbrug til økologi og betragtes som det mest klimavenlige land i verden, mens et relativt rigt land som Danmark har et af de højeste CO2-udslip per indbygger i verden, når man måler på privatforbruget.

 

Karl Iver Dahl-Madsen afslutter med, at man kan spise sin bøf "med glæde", hvilket forudsætter, at klimaforandringerne aldrig kommer til at koste os mere, end de har givet os på bundlinjen. Selv hvis de til dato skulle have gavnet mere, end de har skadet, er en bevægelse sat i gang, der ifølge flere økonomiske analyser viser, at forandringernes økonomiske konsekvenser kommer til at hæmme den globale vækst, i forhold til hvis ændringerne ikke var her.

 

Det ensidige syn på klimaforandringerne fjerner også fokus fra kødforbrugets miljømæssige belastning og udryddelsen af dyre- og plantearter.

 

Eksempelvis konkluderede forskere i et studie fra sidste år, at kødforbruget med den dertilhørende skovfældning, er den største trussel mod planter og dyrearter. Det er således også ved at blive mere eller mindre anerkendt, at kødforbruget skal ned, hvis klimaforandringerne skal tøjles.

 

Om en kødafgift så er den rette løsning, er en helt anden snak.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic