Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Kunstig musehjerne skal erstatte levende forsøgsmus

5/5/2016

Tre nye danske projekter skal reducere behovet for dyr i medicinske forsøg, når forskerne jagter nye behandlingsmetoder mod bl.a. kræft. Miljø- og Fødevareministeriet har ifølge en pressemeddelelse bl.a. uddelt 500.000 kr. til et projekt ledet af Klinisk Institut på Syddansk Universitet, der bl.a. vil udvikle en kunstig musehjerne, som ny kræftbehandling kan testes på i stedet for at bruge levende mus.

 

- Vi har en etisk forpligtelse til at udvikle gode alternativer til brugen af forsøgsdyr. Vi kommer ikke udenom nødvendigheden i at bruge dyr som mus, rotter og fisk, når forskere blandt andet skal udvikle ny og effektiv behandling af de mest aggressive kræftformer, vi kender. Men kan en del af dyrene erstattes af teknologiske modeller og beregninger, skal vi gøre det, og derfor er det afgørende, at projekter som dét på SDU får støtte til udvikling af alternativer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

 

Forskerne bag projektet vurderer, at de nye testmodeller på verdensplan potentielt kan erstatte i omegnen af 25.000 forsøgsmus om året. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af marts 2017. 

 

 

Matematiske modeller i stedet for levende dyr

Foruden forsøgsprojektet på SDU støtter Miljø- og Fødevareministeriet to andre projekter, som også skal nedbringe antallet af forsøgsdyr. 

 

Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet er ved at udvikle matematiske modeller, der skal beregne, hvilken effekt endnu utestede kemikalier i vores omgivelser vil have på menneskekroppens hormonbalance og stofskifte. Modellerne vurderes at kunne erstatte op imod 12.000 rotter på EU-plan.

 

 

 

Laboratorietests skal erstatte fisk

På Aarhus Universitet undersøger man, hvordan laboratorietests kan bruges i stedet for levende fisk, når man tester fiskevacciner, der er afgørende for bekæmpelsen af sygdomme i opdrættede fisk. Er projektet en succes, vurderes det, at ca. 25 pct. af de 500 fisk, der bruges til hvert forsøg, kan erstattes.

 

- Hvor dyreforsøg tidligere var den gængse mulighed for at teste nye præparater og løsninger, findes der nu heldigvis fuldgode alternativer. Og flere er på vej, siger Esben Lunde Larsen.

 

De to projekter forventes afsluttet i henholdsvis april 2017 og i 2018. I alt uddeler ministeriet 1,5 mio. kr. til projekterne.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic