Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ny lov i San Francisco: Nye bygninger skal have solceller

26/4/2016

Omstillingen mod vedvarende energi har taget endnu et skridt i San Francisco, efter at myndighederne har besluttet, at der fremover skal være solceller på alle nyopførte bygninger, der opfylder en række kriterier. Det skriver San Francisco Examiner.

 

- I en tid, da vi dagligt bliver mindet om vores hastigt ændrede klima, er det vigtigt, at vi fortsætter vores kraftige skub i retningen mod alternativ, ikke-fossil energi. Solenergi er en vigtig del af vores omstilling mod en fremtid med ren energi, siger byrådsmedlem Scott Wiener til San Francisco Examiner.

 

Loven, der i øvrigt blev vedtaget enstemmigt, betyder, at fra januar næste år skal alle nye erhvervs- og boligbyggerier på op til 10 etager have solceller på taget.

 

 

Forslag om at plante afgrøder på tagene

Ifølge non-profit-organisationen Sustainable Energy koster installationen af solceller på et typisk boligbyggeri 20.000 dollars, men det vil samtidig spare byen for et stort forbrug af fossile brændstoffer. For at få overblik over, hvor meget udledningen af drivhusgasser kan sænkes, har byrådets miljøafdeling set på 200 planlagte byggerier; de vil med solceller på tagene spare byen for 26.000 ton CO2 hvert år.

 

San Francisco er den første storby til at vedtage en sådan lov i Californien. I 2013 tog de mindre byer Lancaster og Sebastopol samme skridt i den grønne retning. San Francisco har i øvrigt en målsætning om, at al energiforbrug i 2025 skal være fra vedvarende kilder.

 

I løbet af de kommende måneder skal byrådet desuden debattere et forslag om at plante afgrøder på tagene rundt om i byen. Argumentet bag er, at det vil afhjælpe problemer med oversvømmelser, da planterne suger en stor del af regnvandet - desuden vil de absorbere CO2, hvilket er gavnligt for klimaet.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic