Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Parkbetjente udfører medlidenhedsdrab på sjældent næsehorn efter krybskytteangreb

14/4/2016

Efter et krybskytteangreb har parkbetjente i Zimbabwe set sig nødsaget til at aflive Ntombi - et sjældent sort næsehorn, som var populært blandt turister i Matopo National Park.

 

Parkens ledelse meddelte mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den otte-årige hun var blevet aflivet, efter at hun ugen forinden var blevet hårdt såret af fire skud i benene og skulderen og havde fået skåret hornene af.

 

Dyrlæger fra dyreværnsorganisationen Aware Trust tog røntgenbilleder af den hårdt sårede Ntombi og konstaterede, at hun havde "ufattelige smerter forårsaget af brækkede ben og åbne sår", fortæller Caroline Washaya-Moyo, der er talskinde for Zimbabwe Parks and Wildlife Managment Authority (ZPWMA), ifølge Reuters.

 

- Dyret havde svært ved at bevæge sig og var ikke i stand til at gå hen til mad og vand. På grund af skadernes omfang, var man nødt til at aflive hende, siger Caroline Washaya-Moyo.

 

 

Efterlader sig en unge

Ntombi har medvirket i en naturudsendelse og var med i et forskningsprogram, der forsøger at redde det truede sorte næsehorn fra at uddø.

 

Hun efterlader sig en 13 måneder gammel unge, som ikke blev angrebet, og ifølge Reuters' artikel på standardmedia.co.ke er ungen nu i varetægt hos dyrepassere, omend Reuters i det ovenstående videoindslag beretter, at ungen ikke er set, siden moderen døde.

 

Zimbabwes bestand af vilde sorte og hvide næsehorn er på blot ca. 800 individer.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic