Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Tyskland stemmer nej til at forbyde aflivning af daggamle hanekyllinger

13/4/2016

Hanekyllinger er et spildprodukt i ægproduktionen og derfor aflives millioner af daggamle kyllinger hvert år i industrien; enten ved gasning eller i en blender.

 

Det tyske parti De Grønne har derfor fremsat et lovforslag om at forbyde den rutinemæssige aflivning, men forslaget er blevet stemt ned i parlamentet. Det skriver branchemediet worldpoultry.com.

 

Dieter Stier fra regeringspartiet CDU mener, at et forbud blot vil flytte produktionen til et andet land.

 

Ifølge den tyske lov må dyr kun aflives, når det er "hensigtsmæssigt" ("useful reason"), og derfor mener dyreværnsorganisationer, at den rutinemæssige aflivning er et lovbrud.

 

 

Forsker i at kønsbestemme kyllingerne

Det tyske landbrugsministerium har tidligere øremærket tre mio. euro til forskningen i at kunne kønsbestemme kyllingerne før klækning, og håbet er, at man kan stoppe for den rutinemæssige aflivning af hanner ved udgangen af 2017. De Grønnes lovforslag gik ud på allerede nu at forbyde aflivningen.

 

I Danmark aflives hvert år ca. 3,2 mio. hanekyllinger. Æg mærket med "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" kommer dog fra producenter, der ikke afliver hanekyllingerne, men i stedet lader dem vokse op i den økologiske kødproduktion.

 

Her en skjult optagelse af aflivningen af hanekyllinger hos Bell & Evans i USA optaget af Compassion over Killing.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic