Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Norge bruger hvaler som foder i pelsindustrien

4/4/2016

Intet andet land i verden har de seneste fire år slået så mange hvaler ihjel som Norge, og hvalkødet bliver bl.a. brugt som foder til dyrene i den norske pelsindustri. Det viser to dokumenter, som er udgivet af miljøorganisationen Environmental Investigation Agency (EIA) og Animal Welfare Institute (AWI). Det skriver ThinkProgress.com.

 

Afsløringen kommer, samtidig med at sæsonen for hvalfangst begynder i Norge, og godt en uge efter, at japanske hvalfangere har slagtet omtrent 300 minkhvaler, hvoraf ca. 90 pct. af hunnerne var drægtige.

 

- Hvorfor vil et rigt land som Norge blive ved med at fange hvaler? udtaler Jennifer Lonsdale, præsident for EIA, til ThinkProgress.

 

Ifølge de to organisationer er 113 ton halvkød, svarende til ca. 75 minkhvaler, blevet brugt som dyrefoder af Rogaland Pelsdyrforlaget - Norges største foderproducent til pelsdyrindustrien.

 

- At dræbe disse følende og fantastiske dyr for at fodre lidende dyr på pelsfarme understreger, hvorfor verden er imod hvalfangst, og viser helt klart, at nordmændene ikke har noget legitimt behov for kødet, siger Susan Millard, chef for AWI.

 

 

Hvalerne er presset af klimaforandringer og forurening

Ifølge organisationernes dokumenter har nordmændene i de seneste to år fanget 1.396 hvaler - over dobbelt så mange som Japan og Island, der sammenlagt har fanget 1.018 i samme periode.

 

Ifølge Jennifer Lonsdale lægger hvalfangst yderligere pres på de store dyr, som i forvejen er pressede af klimaforandringerne og havforurening.

 

- Vi er nødt til at være ansvarlige, siger hun.

 

Norge har valgt at stå uden for et forbud indgået i 1982 og er derfor ikke juridisk bundet til at afholde sig fra hvaljagt, forklarer Jon-Åge Øyslebø, rådgiver ved Norges ambassade i Washington, i en skriftlig udtalelse til ThinkProgress. Han tilføjer, at der er "rigeligt" med minkhvaler, og at landets egne fangstkvoter er baseret på data fra den internationale hvalkommission, IWC.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic