Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Verdens mest slagtede dyr er klogere, end mange nok tror

2/4/2016

Omtrent 50 mia. høns og kyllinger bliver slagtet hvert eneste år, og alene i Danmark gasses 3,2 mio. hanekyllinger ihjel straks efter udklækning, fordi de ikke kan bruges i ægproduktionen.

 

Slagterierne har travlt, men det har forskere også med at studere hønen. Den var fx det første dyr, der fik kortlagt sin arvemasse, og kognitive studier viser, at der faktisk er tale om et intelligent dyr, der både er i stand til at udtrykke empati, holde styr på tal, skelne mennesker fra hinanden og kommunikere via mindst 30 forskellige kald.


Modern Farmer har lavet en opsamling af fem områder, hvor høns udviser imponerende kognitive egenskaber, og Globalen har undersøgt en del af forskningen nærmere.

 

 

1) Deres gok-gok er ikke tilfældigt

Hønsenes lyde har vist sig at have en bestemt betydning, og man har identificeret mindst 30 forskellige kald, der fx betyder noget i stil med "jeg har fundet en græshopper", "jeg vil lægge et æg" samt advarsler om rovdyr. Desuden har man fundet ud af, at høner siger beroligende lyde til kyllingen i ægget, og lytter man godt efter, vil man kunne høre den stort set færdigudviklede kylling svare.

 

I bogen "Raising Chickens for Dummies" har man faktisk forsøgt at oversætte dele af hønsenes lyde.

 

2) Høns har følelser

Et studie af den britiske forsker Jo Edgar har påvist, at høns udviser et klassisk tegn på empati: Kyllinger blev i et forsøg udsat for stress, hvilket viste sig at påvirke moderhønen, der opførte sig, som om hun selv blev udsat for stress.

 

I forsøget fik kyllinger pustet luft på sig gentagne gange, og hver gang udviste de tegn på stress og ubehag. Forskerne observerede samtidig kyllingernes mor og så, at hun blev negativt påvirket af at se sine unger i den ubehagelige situation: Moderhønens hjerteslag steg, og temperaturen omkring øjnene faldt, hvilket er et tegn på stress, samtidig blev hun mere årvågen. Hun stoppede med pudse og rense sine egne fjer og begyndte at tale mere til sine kyllinger.

 

- Vi fandt, at voksne høner besidder mindst én af de grundlæggende egenskaber inden for "empati"; evnen til at blive påvirket af og dele en andens følelser, sagde Jo Edgar i forbindelse med studiet.

 

Forskerne bag studiet nævnte også, at det kan betyde, at høns i landbruget bliver stressede og føler ubehag, når de overværer deres artsfæller blive udsat for sygdom, stress, brækkede lemmer o.lign.

 

Høns udviser også tegn på at sørge, hvis en i flokken dør, og de kan blive deprimerede, hvis de fjernes fra deres flok og isoleres. Et forsøg fra 2011 viste, at allerede efter en times isolation ændrede høns adfærd, så de blev mere "ugidelige"; langsommere end normalt reagerede de på, at forskerne viste dem en silhuet af en anden høne, og de blev også langsommere til at opfatte tegn på mad.

 

 

3) Høns drømmer - sandsynligvis

Forskning har vist, at høns gennemgår det samme søvnmønster som mennesker; altså at de går fra NREM1-stadiet over NREM2 og NREM3 til REM-søvnen. Både fugle og pattedyr nedstammer fra krybdyr, men krybdyr sover ikke REM-søvn, hvorfor forskere mener, at det er en tilstand, som fugle og pattedyr har udviklet uafhængigt af hinanden på et senere stadie.

 

Høns har imidlertid også en evne, som mennesket ikke besidder: De kan sove halvt - USWS-søvn - hvilket er et fænomen, der ses hos byttedyr, som skal holde øje med potentielle rovdyr. Det betyder, at en del af deres hjerne hviler sig, mens den anden del er vågen, og det forklarer, hvorfor man sommetider kan se høns sove med ét åbent øje.

 

 

4) Seksuel tiltrækning

Ikke alle haner har den samme seksuelle tiltrækning på høner. Forskning har nemlig vist, at høner foretrækker haner med større, mere farvestrålende kamme på hovedet, og de haner, som pikker mest i jorden.

 

Udseendet på hanernes kam er i øvrigt også en måde at vurdere deres sundhedstilstand på, hvorfor det giver god mening, at en mere prægtig kam virker tiltrækkende på hønerne.

 

Forsker Carolynn L. Smith, der har forsket i høns' kognitive adfærd, har desuden påvist, at de har en kompleks kommunikation med hensyn til at udvælge en partner, i lighed med hvad man ellers normalt kun ser hos primater og visse fuglearter. Når en hane gør sig til, afventer hønen hans adfærd og foretager, hvad der betegnes som en vurdering; altså danner hønen danner sig en mening om hanen, så hun ikke straks parrer sig med den først mulige hane, men overvejer og afventer. Bl.a. skal hanen vise sin evne til at skaffe mad, før hønen beslutter sig.

 

Forskning viser også, at høns er i stand til at snyde andre, hvilket man normalt kun ser hos primater og grise. Denne snydeadfærd ses hos de mindre dominerende hanner i flokken: I deres søgen efter en mage, har man observeret, at de først forsøger at aflede den dominerende hans opmærksomhed, så de efterfølgende kan kurtisere en høne uden at blive afbrudt af rivalen.

 

 

5) Timegamle kyllinger kan mere end nyfødte børn

Forskning har vist, at høns er i stand til at genkende og skelne mellem over 100 individer af både deres egen art og mennesker. Bliver de mishandlet, vil de derfor kunne huske og genkende den, der har mishandlet dem.

 

De er også i stand til at løse ganske komplekse problemer. Forskere fra Imperial College London har fundet ud af, at dele af hjernen, der er vigtige for et højt kognitivt niveau, såsom langtidshukommelse og problemløsning, på mange måder er identiske hos både mennesker og fugle.

 

Faktisk har den erfarne forsker Christine Nicol fra University of Bristol påvist, at nyklækkede kyllinger besidder en række kognitive evner, som ikke engang spædbørn har udviklet, og mht. nogle af evnerne udvikles de først hos børn i fireårsalderen.

 

Eksempelvis viste hendes forsøg, at kyllinger blot få timer gamle kunne holde styr på tal op til fem. De forstod også hurtigt, at selvom et objekt forsvinder fra deres åsyn, er det ikke helt forsvundet.

 

De kan desuden tænke logisk, idet de forstår, at hvis A er større end B, og B er større end C, er A større end C. Rent konkret kan denne logiske tænkning fx observeres i slagsmål mellem kyllinger: Hvis kylling #1 vinder over kylling #2, som allerede har vundet over kylling #3, ved kylling #3, at den ikke kan vinde over kylling #1.

 

De er også i stand til at tænke fremad og besidder selvdisciplin; for eksempel fandt de ud af, at hvis de ventede længere med at gå i gang med at spise, når der blev serveret foder, ville de også få lov til at spise i længere tid.

 

Endvidere fandt Christine Nicol, at kyllinger allerede i en alder af to uger er i stand til at navigere efter solen, hvilket indebærer, at de skal kunne forstå solens position i forhold til jorden og himlen.

 

- Kyllinger har kapacitet til at mestre færdigheder og udvikle egenskaber, som et menneskebarn kan tage måneder og år om at opnå, sagde Christine Nicol til News.com.au, da hendes studie udkom.

 

Dr. Siobhan Abeyesinghe, som er lektor i dyreadfærd ved Royal Veterinary College, University of London, udtalte til The Telegraph i forbindelse med Christine Nicols studie:

 

- Høns er helt sikkert i stand til mere, end folk er klar over. Jeg mener, at de omtales på uretfærdig vis. Vi har et psykologisk skjold, som vi bruger til at devaluere dyr, som vi spiser, så vi føler mindre for dem.

 

 

Vi har måske alle forskellige opfattelser

I menneskets jagt på at forstå andre arters følelsesmæssige og logiske sans, glemmer vi måske, at vores opfattelse af verden ikke er den endegyldige sandhed, og at de samme typer følelser kan opfattes på forskellige måder blandt individer.

 

Annie Potts, forfatter til bogen "Chicken", skriver:

 

- Mens høns viser følelser, der er sammenlignelige med menneskers (såsom sorg, frygt og glæde), besidder de uden for enhver tvivl deres egne exceptionelle former for følelser og bevidsthed, som selv de mest skrappe videnskabelige forsøg måske slet ikke kan afdække - ganske enkelt fordi disse ikke-imiterbare perspektiver hos høns ikke kan registreres

eller opleves inden for den menneskelige forståelse.

 

Ph.d. Mark Bekoff, der forsker i dyreadfærd, har i en klumme på Psychology Todays hjemmeside udtrykt samme holdning som Annie Potts:

 

- Der er slet ingen grund til at tro, at måden som adskillige former for følelser kan mærkes og handles på er ens blandt individer af forskellige arter eller sågar blandt individer af den samme art.

 

NB: Tallene over, hvor mange dyr, som slagtes hvert år i hele verden varierer en smule, alt efter kilderne. Ifølge organisationen Compassion in World Farming slagtes hvert år 70 mia. landdyr i landbruget - af dem er 50 mia. fjerkræ. Ca. én milliard af fjerkræene har problemer med deres ben, og godt 100 mio. af dem dør hvert år på grund af hjertesygdomme.

 

Ifølge FN's fødevareorgan, FAO, er vurderingen, at der hvert år slagtes 65 milliarder landdyr.

 

Ifølge tal fra de danske myndigheder slagtede vi i 2014 i Danmark 485.000 kvæg, knap 19 millioner svin og knap 103 millioner fjerkræ.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic