Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Overraskede forskere: Is smelter hurtigere og gemmer på klima-bombe

31/3/2016

Man har taget fejl, lyder det nu fra forskere, efter at et omfattende studie på tværs af flere lande viser, at permafrosten smelter hurtigere end antaget. Hidtil har forskere ellers troet, at permafrosten i verdens koldeste egne ville være mere modstandsdygtig over for stigende temperaturer, men de antagelser har været baseret på utilstrækkelige studier.

 

Smeltningen kan sende enorme mængder drivhusgasser ophobet i isen ud i atmosfæren og betyder, at menneskets kvote for, hvor mange flere gasser vi maksimalt bør udlede, bliver mærbart mindre.

 

Det viser to nye studier, der har undersøgt konsekvenserne af den smeltende permafrost i Rusland, Alaska, Arktis og Canada. Det skriver Washington Post.

 

Permafrost er landområder, hvor den gennemsnitlige årlige jordtemperatur ligger under smeltepunktet i mindst to år i træk. Permafrosten er inddelt i flere lag - nogle er flere tusind år gamle - og kan tilmed ligge under et lag jord, der skiftevis fryser og smelter. Formodningen har hidtil været, at de nedre frosne jordlag var mere modstandsdygtige over for temperaturstigninger, men det viser sig altså at være forkert. 

 

- Det er en region, som vi indtil for nylig troede ville være lidt bedre til at modstå varmen, fordi der er så meget kold permafrost, og det er så koldt langt ned i jorden, siger Ken Tape, professor i økologi ved University of Alaska Fairbanks og medforfatter til et af studierne, til Washington Post.

 

 

Det mest omfattende studie hidtil

Det studie, som han i samarbejde med 18 andre forskere har medvirket til, er det hidtil mest omfattende af den globale opvarmnings påvirkning af permafrosten og netop publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience.


- Det er det første studie, hvor disse processer og ændringer er blevet dokumenteret på tværs af Arktis. Vi har haft adskillige studier, hvor forskere har set på ét område. Det er meget anderledes end at kunne sige, at det sker på tværs af Arktis, siger Ken Tape.

 

Forskerne har benyttet både satellitfotoer samt egne målinger i flere egne, og de fandt, at i 10 af 11 målinger er islag, som man troede ville modstå højere temperaturer, begyndt at smelte. Det øger vandstanden i både floder, søer og havet.

 

- På de områder, hvor vi har tilstrækkeligt med data, ser vi, at processen sker på mindre end et årti og nogle gange efter blot én varm sommer, siger Anna Liljedahl, forsker ved International Arctic Research Center ved University of Alaska Fairbanks og hovedforfatter af det pågældende studie.

 

 

Masser af gasser gemt i isen

Permafrostens bidrag til stigende vandstand er imidlertid ikke det største problem - det er derimod de drivhusgasser, der gennem århundreder har ophobet sig i islagene, og som nu kan slippe ud i atmosfæren.

 

- Smeltningen af det øvre lag af permafrosten bidrager helt sikkert til udledningen af flere drivhusgasser, siger Vladimir Romanovsky, professor i geofysik ved University of Alaska Fairbanks. 

 

Klimaforskere har vurderet, at fra 2011 og frem må mennesket maksimalt udsende yderligere 1.000 mia. ton drivhusgasser i atmosfæren, hvis der skal være en overvejende sandsynlighed for, at den globale opvarmning holdes på maksimalt to grader celsius i forhold til niveauet før den industrielle revolution.

 

I den beregning er der dog ikke taget højde for den enorme mængde gasser gemt i permafrosten. Ifølge Washington Post erkender forskerne bag det ene studie, at det er usikkert, hvor mange og hvor hurtigt gasserne fra smeltende permafrost sendes ud i atmosfæren, men at der let kan være tale om 100 gigaton frem mod år 2100, svarende til 10 pct. af vores anbefalede maksimale forbrug.

 

 

Flere planter vil ikke være nok

Man kan formode, at varmere områder vil øge plantevæksten, som dermed kan absorbere den stigende mængde CO2 og metangas, men den tese afvises i det andet studie, netop publiceret i tidsskriftet Environmental Research Letters, og som knap 100 forskere har medvirket til.

 

De vurderer, at en eventuel plantevækst vil være minimal, i forhold til hvor mange drivhusgasser den smeltende is kan sende ud i atmosfæren.

 

Forskerne bag det andet studie konkluderer endvidere, at regioner med permafrost vil være endnu kilde til udledningen drivhusgasser frem mod år 2100 - dermed har den menneskeskabte globale opvarmning altså igangsat naturens egne opvarmende kræfter.

 

Studierne kommer nogenlunde samtidig med en dyster artikel i tidsskriftet Nature af to klimaforskere fra University of Massachusetts Amherst og Pennsylvania State University. De vurderer, at havet vil stige langt hurtigere, end man hidtil har antaget: Eksempelvis kan Boston i USA risikere at være oversvømmet om 100 år. 

 

Deres artikel er i øvrigt i overensstemmelse med nyere forskning af polarisen og stigende vandstande - mere peger altså i retning af, at vi kan se frem til en stigning i verdenshavet på mindst én meter frem mod år 2100.

 

- Vi har undervurderet den hastighed, som disse ting begynder at ske i, sagde den anerkendte klimaforsker James Hansen sidste år, da han sammen med en række andre forskere udgav et studie om det stigende hav.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic