Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere har fundet plastædende bakterie ved genbrugsplads

20/3/2016

Organismer, der æder plastik, er ikke noget nyt, men en nyfunden bakterie har vist sig at være noget helt særligt, og den har således potentiale til at afhjælpe det stigende miljøproblem med plastaffald i naturen og havet. Det skriver Washington Post.

 

Bakterien Ideonella sakaiensis er blevet opdaget nær en flaskegenbrugsplads, hvor den har udviklet et enzym, der nedbryder polyethylene terephthalat (Pet), som bruges til at lave plastik. Der produceres hvert år 50 mio. ton Pet, og eftersom de færreste plastflasker afleveres til genbrug, er man nødt til at finde på andre måder at nedbryde plastaffaldet på.

 

- Man tror nok, at dette er en gentagelse af en gammel historie, idet plastikædende mikrober allerede før er blevet udråbt som vor planets redningsmænd. Men der er flere vigtige forskelle her, skriver Mark Lorch, seniorlektor i biologisk kemi ved University of Hull på TheConversation.com.

 

 

Nem at dyrke

Mark Lorch nævner som eksempel, at andre plastædende mikrober er særdeles svære at gro, mens den nye bakterier er meget let at dyrke. I store træk puttede forskerne den ned i en krukke med lunkent vand, enkelte næringsstoffer og plastik, og få uger efter var plastikken væk.

 

Dernæst har forskerne fundet ud af, hvordan bakterien danner det plastnedbrydende enzym, og således har de formået at isolere det, så de selv kan fremstille det. I deres forsøg har de påvist, at man alene ved hjælp af enzymet er i stand til at nedbryde Pet.

 

 

Stadig lang vej

Forskerne understreger dog, at der endnu er lang vej, før man kan bruge enzymet til at bekæmpe plastaffald, og der er også andre risikofaktorer, man skal tage højde for. Eksempelvis kan enzymet nedbryde Pet, men det kan samtidig betyde, at der i processen frigøres farlige molekyler, som ellers ville være forblevet inde i plastikken.

 

Der er forskere fra Kyoto University, der står bag opdagelsen, og deres forskning har været fem år undervejs. Resultatet er publiceret i tidsskriftet Science.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic