Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Klimaforandringer kan tvinge 13 mio. amerikanere til at flytte

15/3/2016

Det stigende hav vil tvinge langt flere amerikanere til at flytte fra deres hjem, i forhold til hvad man tidligere har vurderet. Sådan lyder den dystre konklusion fra det amerikanske klimainstitut U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration (Noaa) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

 

Instituttet har i et nyt studie beregnet, hvor meget havets stigning vil påvirke indbyggerne ved kysten i år 2100.

 

Stiger havet med 91 cm vil det tvinge 4,2 mio. mennesker til at flytte. I øjeblikket er to enorme gletsjere på Grønland ved at smelte, og hvis de smelter helt, vil de alene bidrage til en stigning på 99 cm, lyder vurderingen i et studie bragt i Science sidste år. 

 

 - Havets stigning er det fænomen, som gør klimaforandringerne til virkelighed for millioner af mennesker verden over. Antallet af mennesker, der er i risiko for at skulle flytte og blive klimaflygtninge er hovedtruslen, siger en af forskerne bag studiet professor i geografi ved University of Georgia Deepak Mishra, ifølge Reuters.

 

 

Det kan koste liv

Noaa vurderer imidlertid også, at stiger havet med 1,8 meter ved udgangen af dette århundrede, vil det tvinge 13,1 millioner indbyggere til at flytte. Særligt Florida vil blive berørt, hvor 6,1 mio. må flytte. Dernæst følger Louisiana, Californien og New York som de stater, der vil blive hårdest ramt. 

 

Antallet af amerikanere, der bliver direkte påvirket af havets stigning, er op mod tre gange højere end tidligere vurderinger.

 

- Vores resultater indikerer, at fraværet af beskyttelsestiltag kan føre til, at man må flytte et antal af amerikanske indbyggere, som i sit omfang ikke er set lignende siden det 20. århundredes Store Migration af afro-amerikanere fra syden, skriver forskerne med henvisning til perioden mellem 1910 og 1970'erne, da ca. seks millioner flyttede fra sydstaterne til både den nordlige, vestlige og centrale del af USA.

 

Forskerne advarer også om, at jo længere tid man ventr med at handle, desto dyrere bliver det, og jo flere liv kan det koste.

 

I forbindelse med studiet undersøgte forskerne 319 kystområder i USA og fremskrev hvert områdes forventede befolkningstilvækst, og hvor meget havets stigning vil påvirke områderne.

 

Studiet er bragt i tidsskriftet Nature Climate Change.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic