Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ekspert: Næsehornet er uddødt i naturen om 5 til 10 år

15/3/2016

For sjette år i træk er antallet af næsehorn dræbt af krybskytter steget: Sidste år blev der dræbt mindst 1.338 næsehorn, svarende til 3,7 næsehorn om dagen - det højeste niveau i næsten et årti. Det skriver flere internationale medier på baggrund af IUCN's seneste opgørelse.

 

Antallet af krybskytteridræbte næsehorn er nu så højt, at der skal gøres meget mere, hvis vi fortsat vil se vilde næsehorn fremover.

 

- Hvis vi fortsætter med at miste næsehorn med den nuværende hast, så vurderer jeg, at i løbet af fem til ti år vil vi udelukkende have næsehorn i stærkt kontrolleret fangenskab, og vi vil basalt set have mistet dyrearten i den vilde natur, siger Craig Bruce, der er ekspert i næsehorn ved the Zoological Society of London, til BBC.

 

 

Krybskytter truer sig til informationer

Han fortæller, at selv den nyeste teknologi, som myndighederne anvender for at hjælpe næsehornene, såsom droner, radio og efterforskning, er matchet af krybskytterne.

 

- Det er skræmmende, at den teknologi, som vi kan bruge, kan de også bruge, siger Craig Bruce og tilføjer:

 

- De forstår at true folk til at udlevere information, hvordan de truer dem til at tie stille, så hele det kriminelle aspekt i det her har udvikliget sig til noget, vi aldrig har oplevet før.


Positivt er det dog, at Sydafrika formåede at sænke antallet af krybskytterelaterede drab fra 1.215 i 2014 til 1.175 sidste år, men det betød samtidig, at der forekom mere krybskytteri i andre lande.

 

 

En stigning på 9.000 pct.

I 2007 blev blot 13 næsehorn dræbt i Sydafrika, hvilket betyder, at der i 2014 var sket en stigning på godt 9.300 pct. i antallet af drab.

 

Sidste år, da tallene fra 2014 var blevet opgjort, vurderede Katherine Ellis, kommunikationschef for NGO'en Save The Rhino, at næsehornet er uddød i naturen i 2026.

 

Der er ca. 25.000 næsehorn tilbage i naturen. For 150 år siden var der ifølge Verdensnaturfonden over én million.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic